Avedøveværket ligger syd for København på Avedøre Holme i Hvidovre og består af to blokke og en halmkedel. Den ene blok er opført i 1990, og den anden i 2002. Værket er stadig et af verdens mest fleksible og effektive kraftvarmeværker, og det leverer varme svarende til cirka 215.000 husstandes forbrug i hovedstadsområdet og elektricitet svarende til godt 600.000 husstandes forbrug. 

Oprindeligt fyrede værket med kul, olie og gas, men mellem 2002 og 2016 overgik værket til at fyre med bæredygtig biomasse. Brændslerne er i dag primært træpiller og halm. Træpillerne ankommer med skibe fra bæredygtighedscertificerede skove, primært fra de baltiske lande. Halmen kommer fra lokale landmænd på Sjælland og Lolland-Falster, som sælger halmen som brændsel til værket. 

Fossile brændsler bliver fortsat brugt til opstart af værkets blokke, eller som backup i tilfælde af mangel på bæredygtig biomasse.

Det store kraftvarmeværk ligger ved Kalundborg Fjord og har siden opførelsen i 1959 været en ikonisk bygning i området. Asnæsværket var engang Danmarks største kraftværk og består af hele seks enheder, også kaldet kraftværksblokke. En kraftværksblok er en selvstændig produktionsenhed. I dag er én blok i brug, nemlig blok seks. Blokken suppleres af to hjælpeanlæg som backup. De resterende fem blokke er ikke længere i brug. 

I 2020 opførte vi en ny træflisfyret blok, som nu udgør Asnæsværket. Den nye blok gør Asnæsværket i stand til at levere fjernvarme og el fra træflis, der er bæredygtighedscertificeret. Værket leverer også procesdamp til store omkringlæggende virksomheder, herunder verdens største insulinfabrik ejet af Novo Nordisk. Asnæsværket indgår som en del af partnerskabet ’Kalundborg Symbiose’.

Værket leverer varme svarende til omkring 37.000 husstande i lokalområdet og elektricitet svarende til cirka 24.000 husstandes forbrug.

Esbjergværket ligger ud til vandet ved havnen i Esbjerg og blev indviet i 1943. Den blok, der bruges i dag, blev opført i 1992. Værket er det eneste af Ørsteds kraftvarmeværker, der udelukkende er olie- og kulfyret – og da Ørsted ikke kommer til at bruge kul fra april 2023, vil Esbjergværket blive lukket. Ligesom på Ørsteds andre kraftvarmeværker er der installeret røggasrensning, der fjerner svovldioxid (SOx) og nitrogenoxider (NOx) samt flyveaske fra skorstenens røg. Esbjergværkets skorsten er 250 meter høj, hvilket gør den til Danmarks højeste skorsten. 

Esbjergværket leverer varme svarende til 210.000 hustandes forbrug og el svarende til 100.000 hustandes forbrug.

H.C. Ørsted Værket ligger i Københavns Sydhavn. Da det blev sat i drift i 1920, var det Danmarks største kraftværk og leverede el til et København med et støt stigende forbrug. Værket er, ligesom Ørsted, opkaldt efter den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted, der præcis 100 år tidligere, i 1820, opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. 

I 1932 blev verdens dengang største dieselmotor² opført ved H.C. Ørsted Værket. Den kan stadig ses (og høres) på Diesel House ved siden af værket. I 2003 blev den store dieselmotor igen sat i drift en sidste gang under en strømafbrydelse på Sjælland og i Sydsverige. Værket er blevet moderniseret løbende. I 1994 var det slut med at fyre med kul, og det er i dag et moderne naturgasfyret kraftvarmeværk. 

Værket ligger tæt på de mange nye lejligheder i Sydhavnen, og området er åbent, så man kan cykle og gå igennem området. Der kommer stadig damp op af skorstenen, da værket er i drift hele året rundt for at levere varme svarende til omkring 25.000 husstandes forbrug og el svarende til godt 12.000 husstandes forbrug i hovedstadsområdet.

 

Kyndbyværket ligger ved Isefjorden ikke langt fra Jægerspris. Det blev indviet i 1940 og har gennemgået en lang række større ombygninger siden. Dengang hed det Isefjordsværket. I dag fungerer værket som Sjællands nød- og spidsbelastningskraftværk. Det betyder, at Kyndbyværket ikke normalt er i drift, men kan starte inden for få minutter, hvis der opstår driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker. Som det eneste kraftværk på Sjælland kan Kyndbyværket starte elproduktion fra et fuldstændig spændingsløst elnet og dermed sikre, at andre kraftværker kan starte.

 

Værket ligger på nordsiden af Kolding Fjord i Skærbæk, hvor det blev opført i 1951. Da det blev sat i drift, var det et oliefyret kraftværk, der udelukkende producerede el. I 1986 gik værket over til også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. 

Værket leverer i dag fjernvarme svarende til omkring 60.000 husstandes forbrug i området omkring Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart.

 

Studstrupværket ligger lidt nord for Aarhus og blev indviet i 1968 som et kulfyret kraftværk. I 1984 blev der opført to identiske blokke på værket, der også fyrede med kul. I 2016 blev den ene af blokkene, blok 3, ombygget til at køre på bæredygtig biomasse i stedet for kul. Blok 3 supplerer træpillerne med halm fra lokale marker. 

Fra 2023 vil der kun blive fyret med bæredygtig biomasse på værket som følge af Ørsteds målsætning om at udfase brugen af kul. Værket leverer varme til hvad der svarer til 106.000 husstandes forbrug og elektricitet svarende til omkring 230.000 husstandes forbrug i området omkring Aarhus.

 

Svanemølleværket ligger på Østerbro i København i området opkaldt efter Svanemøllen, der brændte i 1892. Værket blev sat i drift i 1952 og er tegnet af arkitekten Louis Hygom efter inspiration fra funktionalismen i USA. Værket har gennemgået en lang række ombygninger, og allerede tre år efter opførslen måtte kapaciteten udvides for at imødekomme det stigende energibehov. I 1985 blev værket ombygget til at fyre med naturgas i stedet for kul. 

I dag er Svanemølleværket Ørsteds eneste varmeværk, og det leverer fjernvarme svarende til omkring 6.000 husstandes forbrug, primært på Østerbro i den nordlige del af København.