Ørsteds kraftvarme-værker


Ørsteds kraftvarmeværker har gennem mange år været rygraden i Danmarks energiforsyning.

 

Hvert år leverer værkerne fjernvarme til omkring 25 % af Danmarks husstande samt strøm og systemydelser til det danske elnet. Det er moderne kraftværker, der udnytter brændslet så effektivt som muligt.

Kraftværkerne bruger primært certificeret biomasse fra produktionsskove, der er forvaltet bæredygtigt. Kul vil være udfaset helt på samtlige værker inden udgangen af 2023. Da vindmøller og solceller har overtaget en stor del af elproduktionen i Danmark, har kraftvarmeværkernes rolle ændret sig fra hovedsageligt at være leverandører af elektricitet til nu primært at være leverandører af fjernvarme samt systemydelser til elnettet, der sikrer os mod strømafbrydelser. Et kraftvarmeværk kan nemlig producere både el og varme.

Hvad er et kraftvarmeværk? 
Et kraftvarmeværk er et værk, der ved forbrænding omdanner energien i et brændsel til både elektricitet og varme. Brændslet bliver afbrændt i en kedel og opvarmer vand til damp. Dampen opnår meget høje temperaturer og bruges til at dreje en turbine, som på den måde laver elektricitet. Samtidig afkøles dampen, men den indeholder stadig en masse energi, der bruges til at opvarme fjernvarmevand, der sendes ud til forbrugere, som bruger det til at opvarme bygninger. På denne måde udnyttes næsten al energien i brændslet – først til at lave el, og dernæst til at lave varme.

CO2-udledningerne skal reduceres med 70 %


Omlægningen fra kul til bæredygtig biomasse på Ørsteds kraftvarmeværker har spillet en stor rolle i den grønne omstilling af det danske energisystem. Samtidig bidrager det til, at vi kan realisere vores vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi og bidrager til klimalovens1 målsætning om at reducere CO2-udledningerne med 70 % frem mod 2030. Certificeret biomasse fra bæredygtigt forvaltede skove er grøn energi, men i takt med, at det bliver muligt at bruge nye teknologier, kommer bioenergi til at spille en mindre rolle. Den teknologiske udvikling er årsagen til, at Ørsted ikke har planer om at bygge nye værker, der anvender bæredygtig biomasse, men bioenergi er en væsentlig grund til, vi stort set har udfaset brugen af kul i Danmark og derfor kan holde fossile brændsler i undergrunden.

Fremtiden for bioenergi

Fremtiden for Ørsteds kraftvarmeværker

Ambitionerne for vores fælles fremtidige energisystem er høje i Ørsted. Vi ser i dag vores kraftvarmeværker i Danmark som anlæg, der kommer til at fungere som energiparker i fremtidens energisystem, hvor forskellige nye teknologier i samspil kommer til at producere den klimavenlige energi, som samfundet efterspørger.

Brændsler i Ørsteds kraftvarmeværker


I Ørsted bruger vi  certificeret bæredygtig biomasse, såsom flis, træpiller og halm, til at producere bioenergi. Vores biomasse kommer fra restprodukter fra landbrug, skovbrug og savværker og stammer fra de dele af træet, der ikke efterspørges til andre produkter i møbel- og byggebranchen. De fleste af vores kraftvarmeværker bruger bæredygtig biomasse som brændsel men kan også gøre brug af gas eller kul til opstart eller som backup. Derudover bliver gas brugt til el- og varmeproduktion i perioder, hvor energisystemet har brug for hurtig respons eller ekstra kapacitet, som for eksempel når det er meget koldt, eller hvis vinden ikke blæser.

Bæredygtig biomasse

Ørsted bruger bæredygtig biomasse

I Ørsted har vi stort set udfaset brugen af fossile brændsler til fordel for bæredygtig biomasse. Det skyldes, at det er den eneste form for vedvarende energi, vi kan lægge på lager, og som findes i store nok mængder til, at vi kan forsyne samfundet med den mængde energi, der efterspørges.

 

Ørsteds ni værker
  • Avedøreværket

    Avedøveværket ligger syd for København på Avedøre Holme i Hvidovre og består af to blokke og en halmkedel. Den ene blok er opført i 1990, og den anden i 2002. Værket er stadig et af verdens mest fleksible og effektive kraftvarmeværker, og det leverer varme svarende til cirka 215.000 husstandes forbrug i hovedstadsområdet og elektricitet svarende til godt 600.000 husstandes forbrug. 

    Oprindeligt fyrede værket med kul, olie og gas, men mellem 2002 og 2016 overgik værket til at fyre med bæredygtig biomasse. Brændslerne er i dag primært træpiller og halm. Træpillerne ankommer med skibe fra bæredygtighedscertificerede skove, primært fra de baltiske lande. Halmen kommer fra lokale landmænd på Sjælland og Lolland-Falster, som sælger halmen som brændsel til værket. 

    Fossile brændsler bliver fortsat brugt til opstart af værkets blokke, eller som backup i tilfælde af mangel på bæredygtig biomasse.


    Placering: Avedøre Holme, syd for København
    Idriftsættelse: 1990, 2002
    Brændsel: Bæredygtig biomasse – træpiller og halm
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 215.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 600.000 husstandes forbrug
  • Asnæsværket
    Det store kraftvarmeværk ligger ved Kalundborg Fjord og har siden opførelsen i 1959 været en ikonisk bygning i området. Asnæsværket var engang Danmarks største kraftværk og består af hele seks enheder, også kaldet kraftværksblokke. En kraftværksblok er en selvstændig produktionsenhed. I dag er én blok i brug, nemlig blok seks. Blokken suppleres af to hjælpeanlæg som backup. De resterende fem blokke er ikke længere i brug. 

    I 2020 opførte vi en ny træflisfyret blok, som nu udgør Asnæsværket. Den nye blok gør Asnæsværket i stand til at levere fjernvarme og el fra træflis, der er bæredygtighedscertificeret. Værket leverer også procesdamp til store omkringlæggende virksomheder, herunder verdens største insulinfabrik ejet af Novo Nordisk. Asnæsværket indgår som en del af partnerskabet ’Kalundborg Symbiose’.

    Værket leverer varme svarende til omkring 37.000 husstande i lokalområdet og elektricitet svarende til cirka 24.000 husstandes forbrug.
    Placering: Kalundborg Fjord 
    Idriftsættelse: 1959
    Brændsel: Bæredygtig biomasse – træflis
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 37.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 24.000 husstandes forbrug
  • Esbjergværket

    Esbjergværket ligger ud til vandet ved havnen i Esbjerg og blev indviet i 1943. Den blok, der bruges i dag, blev opført i 1992. Værket er det eneste af Ørsteds kraftvarmeværker, der udelukkende er olie- og kulfyret – og da Ørsted ikke kommer til at bruge kul fra april 2023, vil Esbjergværket blive lukket. Ligesom på Ørsteds andre kraftvarmeværker er der installeret røggasrensning, der fjerner svovldioxid (SOx) og nitrogenoxider (NOx) samt flyveaske fra skorstenens røg. Esbjergværkets skorsten er 250 meter høj, hvilket gør den til Danmarks højeste skorsten. 

    Esbjergværket leverer varme svarende til 210.000 hustandes forbrug og el svarende til 100.000 hustandes forbrug.


    Placering: Esbjerg Havn
    Idriftsættelse: 1943
    Brændsel: Olie og kul
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 210.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 100.000 husstandes forbrug
  • H.C. Ørsted Værket

    H.C. Ørsted Værket ligger i Københavns Sydhavn. Da det blev sat i drift i 1920, var det Danmarks største kraftværk og leverede el til et København med et støt stigende forbrug. Værket er, ligesom Ørsted, opkaldt efter den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted, der præcis 100 år tidligere, i 1820, opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. 

    I 1932 blev verdens dengang største dieselmotor2 opført ved H.C. Ørsted Værket. Den kan stadig ses (og høres) på Diesel House ved siden af værket. I 2003 blev den store dieselmotor igen sat i drift en sidste gang under en strømafbrydelse på Sjælland og i Sydsverige. Værket er blevet moderniseret løbende. I 1994 var det slut med at fyre med kul, og det er i dag et moderne naturgasfyret kraftvarmeværk. 

    Værket ligger tæt på de mange nye lejligheder i Sydhavnen, og området er åbent, så man kan cykle og gå igennem området. Der kommer stadig damp op af skorstenen, da værket er i drift hele året rundt for at levere varme svarende til omkring 25.000 husstandes forbrug og el svarende til godt 12.000 husstandes forbrug i hovedstadsområdet.

     

    Rolle: Spidslastanlæg der kun er i drift, når der er behov for at levere ekstra fjernvarme til systemet
    Placering: Sydhavnen i København
    Idriftsættelse: 1920
    Brændsel: Naturgas
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 25.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 12.000 husstandes forbrug
  • Herningværket

    Herningværket er placeret øst for Herning. Det var oprindeligt et kulfyret kraftvarmeværk, da det blev sat i drift i 1982. Siden 2000 har værket gennemgået en række forskellige ændringer, og i 2009 blev det ombygget til at producere el og varme på bæredygtig biomasse. 

    Værket fyrer i dag med træflis og træpiller og er et fuldt moderniseret kraftvarmeværk. I 2019 blev der etableret et røggaskondenseringsanlæg. Formålet er at ’tage varme ud’ af røggassen for at bruge den i fjernvarmenettet. Dermed kan Herningværket udnytte energikilden endnu mere effektivt og leverer i dag varme svarende til omkring 37.000 husstandes forbrug i området mellem Herning og Ikast og elektricitet svarende til godt 70.000 husstandes forbrug.

     

    Placering: Øst for Herning
    Idriftsættelse: 1982
    Brændsel: Certificeret biomasse – træflis og træpiller
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 40.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 70.000 husstandes forbrug
  • Kyndbyværket

    Kyndbyværket ligger ved Isefjorden ikke langt fra Jægerspris. Det blev indviet i 1940 og har gennemgået en lang række større ombygninger siden. Dengang hed det Isefjordsværket. I dag fungerer værket som Sjællands nød- og spidsbelastningskraftværk. Det betyder, at Kyndbyværket ikke normalt er i drift, men kan starte inden for få minutter, hvis der opstår driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker. Som det eneste kraftværk på Sjælland kan Kyndbyværket starte elproduktion fra et fuldstændig spændingsløst elnet og dermed sikre, at andre kraftværker kan starte.

     

    Rolle: Nødlastanlæg der kun er i drift, hvis der opstår problemer
    Placering: Ud til Isefjorden i Kyndby
    Idriftsættelse: 1940
    Brændsel: Olie
  • Skærbækværket

    Værket ligger på nordsiden af Kolding Fjord i Skærbæk, hvor det blev opført i 1951. Da det blev sat i drift, var det et oliefyret kraftværk, der udelukkende producerede el. I 1986 gik værket over til også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. 

    Værket leverer i dag fjernvarme svarende til omkring 60.000 husstandes forbrug i området omkring Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart.

     

    Placering: Nordsiden af Kolding Fjord i Skærbæk
    Idriftsættelse: 1951
    Brændsel: Naturgas og træflis
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 60.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 25.000 husstandes forbrug
  • Studstrupværket

    Studstrupværket ligger lidt nord for Aarhus og blev indviet i 1968 som et kulfyret kraftværk. I 1984 blev der opført to identiske blokke på værket, der også fyrede med kul. I 2016 blev den ene af blokkene, blok 3, ombygget til at køre på bæredygtig biomasse i stedet for kul. Blok 3 supplerer træpillerne med halm fra lokale marker. 

    Fra 2023 vil der kun blive fyret med bæredygtig biomasse på værket som følge af Ørsteds målsætning om at udfase brugen af kul. Værket leverer varme til hvad der svarer til 106.000 husstandes forbrug og elektricitet svarende til omkring 230.000 husstandes forbrug i området omkring Aarhus.

     

    Placering: Nord for Aarhus
    Idriftsættelse: 1968
    Brændsel: Bæredygtig biomasse – træpiller og halm
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 106.000 husstandes forbrug
    Elproduktion: Svarende til 230.000 husstandes forbrug
  • Svanemølleværket

    Svanemølleværket ligger på Østerbro i København i området opkaldt efter Svanemøllen, der brændte i 1892. Værket blev sat i drift i 1952 og er tegnet af arkitekten Louis Hygom efter inspiration fra funktionalismen i USA. Værket har gennemgået en lang række ombygninger, og allerede tre år efter opførslen måtte kapaciteten udvides for at imødekomme det stigende energibehov. I 1985 blev værket ombygget til at fyre med naturgas i stedet for kul. 

    I dag er Svanemølleværket Ørsteds eneste varmeværk, og det leverer fjernvarme svarende til omkring 6.000 husstandes forbrug, primært på Østerbro i den nordlige del af København.

     

    Rolle: Spidslastanlæg der kun er i drift, når der er behov for at levere ekstra fjernvarme til systemet
    Placering: Østerbro i København
    Idriftsættelse: 1952
    Brændsel: Naturgas
    Fjernvarmeproduktion: Svarende til 6.000 husstandes forbrug