Reducer jeres CO2-aftryk
Flere og flere virksomheder over hele verden forpligter sig til at købe strøm fra vedvarende energikilder. En CPPA er én måde at gøre det på. Energiforbruget fra fossile brændsler står for 75 % af de globale CO2-udledninger, så ved at få jeres langsigtede elforbrug dækket af vedvarende energi fra Ørsted sender I et klart signal om, at I bakker op om vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Styrk jeres virksomheds bæredygtighedsprofil
Kunder, aktionærer, medarbejdere og samarbejdspartnere i forsyningskæden forventer i stigende grad, at virksomheder er bæredygtige. Programmer som Carbon Disclosure Project (CDP), RE100 og FN’s Global Compact, som hundredvis af verdens førende virksomheder har underskrevet, stiller også store krav til rapportering og overholdelse af standarder.
Med en CPPA kan en virksomhed garantere, at hele eller dele af deres energiforsyning bliver dækket af produktion fra et anlæg til vedvarende energi, fx en vindmøllepark eller et solcelleanlæg.
Når jeres organisation dækker strømforbruget med grøn energi, kan I også styrke jeres omdømme og brand, samtidig med at I kan opfylde jeres erklærede mål om bæredygtighed.