Ansættelsesprocessen

Sådan rekrutterer vi i Ørsted

Vi er altid på udkig efter nye kolleger til at hjælpe os med at være de bedste i  energisektoren og skabe en bedre fremtid.

Her kan du se trinnene i vores ansættelsesproces og hvad du kan forvente.


1. Research

Start med at læse mere om Ørsted

Er du i tvivl om, hvor du skal starte? 


Bliv klogere på Ørsted ved at læse mere om vores forretning og mød nogle af os, der arbejder i Ørsted. Læs om alle vores arbejdsområder og find ud af, hvor du bedst kan bidrage og udfolde dit potentiale.

2. Find dit match

Match dine erfaringer og interesser med den stilling, du synes er spændende 

Udforsk de mange forskellige jobs hos Ørsted fordelt over hele verden i oversigten over vores ledige stillinger. 


Kan du ikke finde det rette job? Vi slår jævnligt nye stillinger op – tilmeld dig vores jobagent, så du ikke går glip af den næste jobmulighed, der passer til dine erfaringer og interesser. 

3. Din ansøgning

Formaterne for ansøgning er forskellige på tværs af lokationer. Uanset hvilket land du ansøger om at arbejde i, forventer vi at læse CV’er og resuméer, der er skrevet med fokus på et specielt arbejdsområde. 

Vi vil gerne vide, hvorfor du er det bedste match til en specifik stilling, så læg vægt på de kompetencer og evner, som passer bedst til den stilling, du søger. Hold det struktureret og præcist. Tænk over layoutet, og brug punktform eller korte sætninger for at fremhæve dine kvaliteter. 

Selv hvis du ikke kan se dig selv i hvert eneste punkt i jobbeskrivelsen, opfordrer vi dig stadig til at søge, hvis du mener, at du kan gøre en forskel i vores team. Vi skal nemlig ikke bare have besat en ledig stilling – vi er på udkig efter mangfoldige talenter, der har motivationen og drivkraften til at forme fremtiden sammen med os. 

Tip: 

Vi gennemgår ansøgninger løbende, så jo tidligere du søger, jo bedre. 

4. Ansøg

Hvordan søger jeg?

Find jobannoncen, og søg online fra din computer eller mobiltelefon.

Log på, hvis du allerede har en konto, eller klik på ‘Opret ny konto’.

Udfyld ansøgningsskemaet, og upload dine dokumenter. Du modtager en bekræftelse på e-mail kort tid efter, at du har sendt din ansøgning.  

Tip: 

Jobannoncen bliver fjernet fra siden kort efter ansøgningsfristen, så gem gerne en kopi af den. 

5. Vurderingsprocessen

Vi læser alle ansøgninger, og du hører altid tilbage fra os uanset udfaldet af din ansøgning. Vær opmærksom på, at vi kun tager de ansøgninger i betragtning, som er sendt gennem vores officielle systemer. Hvis vi mener, at din profil matcher stillingen, kontakter vi dig. 

Til samtalen vil vi gerne lære dig bedre at kende. Det gør vi fx ved at spørge ind til dine færdigheder, erfaringer og forventninger. Vi giver dig også et bedre indblik i teamet, rollen og Ørsteds kultur. Vi ved, at det er en stor beslutning at blive en del af en ny organisation, og vi ønsker, at din beslutning er både gennemtænkt og rigtig for dig. 

Der er tre stadier i vurderingsprocessen for dem, der når til sidste runde – du kan se beskrivelserne af hvert stadie herunder. Samtalerne afholdes enten personligt eller virtuelt.

Indledende samtale med en talent acquisition-partner
I det første stadie bliver du ringet op af en talent acquisition-partner, så vi kan få en forståelse for din motivation, dine færdigheder, din erfaring og dine forventninger. 

Første samtale med ansættende leder
Den første samtale gennemføres af den ansættende leder og fokuserer på de kompetencer og den ekspertise, der er brug for i rollen.  

Anden samtalerunde med panel
Hvis du bliver inviteret til anden samtale, er der her fokus på, hvilke adfærdsmæssige kompetencer, der er vigtige for at få succes i stillingen. Samtalerne bliver afholdt af nogle af dem, man skal arbejde sammen med i jobbet. Vi vil gerne lære dig at kende som person, så vi opfordrer til, at du er dig selv og ikke tænker for meget over, hvad du tror, at vi gerne vil høre. 

Til nogle stillinger kan du blive bedt om at lave en case-øvelse. Hvis det er tilfældet, vil talent acquisition-partneren give dig mere information, så du kan forberede dig.

Spørgsmål til samtalerne? 
Din talent acquisition-partner giver dig besked om resultatet af dine samtaler, så snart der er truffet en beslutning. Hvis du har spørgsmål til processen, er du velkomment til at kontakte din talent acquisition-partner.

6. Velkommen til Ørsted!

Tillykke! Du er nu en del af holdet – og vi vil rigtig gerne have, at du føler dig velkommen med det samme. 

Din onboarding begynder allerede før din første dag på arbejde, og du får alle de informationer og ressourcer, som du skal bruge, før din officielle startdato. Vi tilbyder en lang række introduktionsaktiviteter, som er designet til at hjælpe dig med at møde dine nye kolleger og blive grundigt introduceret til vores organisation, processer og kultur.

Se stadierne i vores ansættelsesproces

Ofte stillede spørgsmål om vores ansættelsesproces 

Søg jobs

Søg efter specifikke roller og lokationer for at finde et job, der passer til dig

Bliv en del af Ørsted og vær med til sammen at skabe en verden, der kører udelukkende på grøn energi