Kan vores grønne omstilling inspirere dig?

En CO2-neutral fremtid venter forude 

Vores drift og energiproduktion (scope 1 og 2) er godt på vej til at blive CO2-neutrale i 2025, og dermed er vi langt foran de forskningsbaserede mål, der er fastsat i Paris-aftalen. 

I 2040 er det vores ambition, at hele vores værdikæde (scope 3) også skal være CO2-neutral. Vi arbejder tæt sammen med vores strategiske leverandører om at nå denne ambition, som bl.a. omfatter at finde nye løsninger til at reducere udledningen fra f.eks. stål- og skibsindustrien. 

Ørsted i dag 

Vi er global markedsleder inden for havvind og et af de største selskaber inden for vedvarende energi i verden. Vores forretningsområder inden for landvind, solenergi og energilagring vokser støt, og vi har også givet os i kast med nye grønne energiteknologier som fx brint. Og med en børsværdi, der er tredoblet siden 2016, er vi også blandt de mest værdiskabende energiselskaber i Europa. 

Gå til venstre for at læse mere om vores planer for at blive CO2-neutrale og gå til højre for at læse om, hvordan vi er nået dertil, hvor vi er i dag.

Et 30-årigt mål nået på bare 10 år

I 2008 definerede vi visionen om at omstille vores virksomhed fra fossile brændstoffer til grøn energi, og i 2009 satte vi os et mål om at vende forholdet mellem fossile brændstoffer og vedvarende energi i vores el- og varmemix om, så 85 % af vores energiproduktion skulle bestå af vedvarende energi i 2040. Det mål nåede vi i 2019 – hele 21 år tidligere end planlagt. 

Global ekspansion 

Efter at have åbnet vores første kontorer uden for Europa – i Taipei i 2016 og i Boston i 2017 – købte vi i 2018 en amerikansk udvikler af vedvarende energi, der har speciale inden for landvind og solenergi. 

Slut med fossile brændsler 

I 2017 satte vi os et mål om at stoppe med at bruge kul i vores el- og varmeproduktion inden 2023 ved at lukke flere kraftværker ned og ombygge de resterende til at køre på bæredygtig biomasse.

2017 var også året, hvor vi gennemførte frasalget af vores olie- og gasproduktion, hvilket markerede afslutningen på det, der engang var den danske stats olieselskab. Vi skiftede navn til Ørsted – en beslutning truffet på baggrund af en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. 

Klar til offentliggørelse 

I 2016 gik en stor del af vores anlægsinvesteringer til vedvarende energi. Institutionelle investeringer i vores eksisterende vindmølleparker frigjorde kapital til investering i nye parker, nye markeder – som fx Holland – og rekordstore projekter som Hornsea 1, verdens første havvindmøllepark i gigawatt-skala.

Det år stod vi for verdens næststørste børsnotering med en egenkapital med fokus på investeringer i havvind og de muligheder, som den grønne omstilling byder på.  

Nu er havvind billigere end fossil energi 

I 2016 lykkedes det os at gøre havvind konkurrencedygtig i forhold til kul og gas – og det var første gang nogensinde. Det vil sige, at prisen for nyopførte havvindmølleparker pr. MWh faldt til mindre end den tilsvarende pris for el fra nyopførte kraftværker, der brugte fossile brændsler. 

Priserne sænkes 

Tidligere var havvind meget dyrere, end den er i dag. I 2013 besluttede vi at gå forrest ved systematisk at reducere omkostningerne gennem stordriftsfordele og innovation. Vi udviklede større havvindmølleparker med større vindmøller og optimerede alle omkostninger relateret til komponenter, opførelse, drift og vedligehold. 

Vores mål var at reducere prisen på havvind med 35-40 % til EUR 100 pr. MWh inden 2020. Det var meget ambitiøst dengang, men vi nåede målet i 2016. 

Udbredelse af havvind 

Energisektoren i Europa oplevede en nedtur fra 2008 til 2012, bl.a. på grund af finanskrisen og faldende gaspriser. Mens nogle energiselskaber valgte at nedskalere deres investeringer i havvind, gik vi en anden vej. 

På grund af langsigtede prisstøtteordninger i Storbritannien og Tyskland valgte vi at øge vores investeringer i nye havvindmølleparker der og underskrev en aftale med Siemens om 300 6 MW-vindmøller.

Første skridt mod konkurrencedygtig havvind 

En af grundende til, at havvind tidligere var så dyr, var mangel på infrastruktur og stordriftsfordele. I 2009 tog vi et afgørende skridt, da vi indgik en aftale om at købe 500 3,6 MW-vindmøller fra Siemens – så mange aktive havvindmøller var der ikke i hele verden på det tidspunkt, og antallet var stort nok til at sikre en strategisk forsyningskæde for en mere omkostningseffektiv opførelse af en række nye havvindmølleparker. 

Ser potentialet i en ny teknologi 

Da DONG Energy blev dannet efter en fusion i 2006, var verdens allerførste havvindmøllepark, Vindeby, der blev opført i 1991, en del af vores portefølje. 

I takt med at teknologien blev mere moden, og projekterne blev større, kunne vi, at der var et stort potentiale i havvind: en nærmest ubegrænset energikilde uden direkte CO2-udledning, helt uden de geografiske og pladsmæssige begrænsninger, der fulgte med landvind. Det var et forsøg værd at prøve at få en rentabel forretning ud af det.  

Langsigtede grønne ambitioner 

I 2008 kom 85 % af den el og varme, vi producerede, fra fossile brændsler, kun 15 % fra vedvarende energikilder. Vi satte os et mål om at vende de tal om i løbet af 40 år – og det viste sig, at vi kunne gøre det på bare 10. 

Selvom det ikke var en populær beslutning hos alle i det, der på det tidspunkt var en førende virksomhed inden for fossile brændsler, gik vi i gang med det samme. Vi droppede nye kulprojekter og lukkede nogle eksisterende ned, og derefter stilede vi mod at oprette en økonomisk bæredygtig forretning inden for vedvarende energi. 

En kæmpe inden for fossile brændsler kommer til verden 

Ørsted blev oprindeligt grundlagt under navnet DONG Energy i 2006 som resultatet af en fusion mellem den danske stats olieselskab og fem danske energiselskaber. Vi var en af de mest kulintensive virksomheder i Europa og stod for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. 

Men selv dengang var der forandring på vej. Lande og regioner som fx EU begyndte at sætte mål for CO2-reduktion og produktionen af vedvarende energi, sektoren for vedvarende energi voksede, og vores CO2-intensive aktiviteter mødte modstand fra offentligheden. Tiden var kommet til at overveje, hvordan vi kunne blive en del af løsningen i stedet for at være en del af problemet.