Bæredygtig biomasse

 

Der er mange holdninger til brugen af biomasse til produktion af energi. Det er forståeligt, fordi det er et kompliceret emne, som både omfatter energisystemet og beskyttelsen af verdens skove.


Hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne og sikre, at vi sætter ind, hvor effekten er størst, bør vi basere vores holdning til biomasse på fakta.

Når Ørsted bruger biomasse baseret på rester fra skoven og træindustrien til energi, gør vi det bæredygtigt, da skovene er en begrænset naturressource, som vi skal passe på.

I videoen herunder kan du møde Michael Gehlert, der er skovforvalter og fortæller om, hvad bæredygtigt skovbrug er.

 

Biomasse skal være bæredygtig


Biomasse fra skove er klimavenlig, når den består af restprodukter og kommer fra produktionsskove, der er forvaltet bæredygtigt. Hvis dette ikke opfyldes, opnår man ikke de CO2-reduktioner, man ønsker, og biomassen bør i så fald ikke bruges til at producere energi.

Biomassen betegnes som bæredygtig, når den kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, hvor der bliver stillet særlige krav til genplantning, økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab. Man bruger internationale certificeringsordninger til at sikre, at dette overholdes. Når nogle hævder, at brug af bæredygtig biomasse til energi fører til, at skove ødelægges, så er det ikke rigtigt. Brug af biomasse fra bæredygtigt forvaltede skove leder heller ikke til afskovning. Tværtimod understøtter efterspørgslen på certificeret biomasse den bæredygtige skovforvaltning i produktionsskovene.

Verdens skove skal forvaltes bæredygtigt


I Ørsted ønsker vi meget mere skov i verden – både masser af urørt skov og produktionsskov. For flere skove vil bidrage til øget produktion af træ, øget optag af CO2 fra atmosfæren og øge muligheden for at beskytte flere vigtige naturområder og øge biodiversiteten.

En produktionsskov tjener mange formål ud over naturoplevelser. For eksempel er det vigtigt, at skoven leverer træ til møbler og byggeri, så vi kan bygge bæredygtigt. Derudover binder produktionsskove masser af CO2, hvilket er godt for klimaet. Urørt skov er primært til for naturens og biodiversitetens skyld. Vi har brug for mere af begge dele.1

Klimavenlig biomasse består af resttræ fra bæredygtigt skovbrug

Med bæredygtig skovforvaltning2 bevares skovene, så deres størrelse som minimum opretholdes år efter år. Bæredygtige produktionsskove producerer først og fremmest kvalitetstræ, der eksempelvis bliver brugt til møbler og i byggebranchen. Tømmeret erstatter andre CO2-udledende produkter som stål og beton.  Der opstår rester, når der produceres tømmer i produktionsskove. Det kan for eksempel være mindre træer, som skal tyndes væk for at give plads til, at de øvrige træer kan vokse sig store. Det kan også være grene, kviste og syge stammer, der bliver tilovers, når de hugstmodne træer fældes. Endelig opstår der en stor mængde savsmuld, når runde stammer saves til firkantede planker – faktisk bliver ca. 50 % af en stamme til savsmuld, når den saves op på et savværk. Disse rester køber vi og bruger til energi.

Ørsted anvender resttræ

Det er efterspørgslen på kvalitetstræ til møbler og byggeri, som driver skovbrug, og ikke efterspørgslen på bæredygtig biomasse til energi. Prisen på kvalitetstræ er nemlig over fem gange så høj som prisen på resttræ. Hvis ikke resttræet bliver brugt til energi, vil det resultere i klimamæssigt ‘træspild’. For træet bliver alligevel typisk knust eller brændt i skoven, hvor det så vil udlede den samme mængde CO2 – men uden at fortrænge fossile brændsler. Det er derfor ikke sandt, at bæredygtig biomasse til energiproduktion er skyld i, at der bliver fældet flere træer. I de bæredygtigt forvaltede skove vokser skoven videre, og CO2-optaget er enten lige så stort eller større. 

Bæredygtighedscertificeret biomasse til produktion af energi er ikke skyld i, at der bliver fældet flere træer. Skovenes størrelse opretholdes som minimum, og derfor optager de også minimum ligeså meget CO2 som før.


Se i videoen nedenfor, hvordan det fungerer

Skovene vokser, og CO2-udledningen går i nul


Biomasse er klimavenlig, fordi en bæredygtigt forvaltet produktionsskov fastholder størrelsen eller vokser. Når skoven vokser, vil den optage CO2 svarende til det tømmer, som tages ud, og de restprodukter, som går til energiproduktion. Træet, der bliver fjernet fra skoven, erstattes hurtigt af væksten i de tilbageværende træer og af nye træer, der bliver plantet.

De nye træer optager sammen med resten af skoven som minimum samme mængde CO2, som den CO2, der blev udledt ved afbrænding af det træ, der blev fjernet fra skoven. Når skoven vokser, optager den nemlig CO2, som bliver lagret i træerne og jorden. 
Det er derfor en fejlagtig påstand, at biomasse brugt til energi udleder CO2, der først optages efter 100 år. Når vi taler om biomasse fra bæredygtigt forvaltede skove, optager skoven hurtigt CO2’en igen. Det er derfor, vi i Ørsted er så optagede af, at verdens skove bliver certificeret og forvaltet bæredygtigt.

Mindre brug af biomasse i fremtiden


Bæredygtig biomasse er en begrænset ressource, som skal bruges med omtanke. Den får derfor også en anden rolle i fremtiden, hvor forbruget til energi bliver mindre end i dag, da samfundet og varmeproduktionen så hurtigt som muligt skal elektrificeres ved hjælp af mere vind- og solenergi. Samtidig vil bæredygtig biomasse blive efterspurgt til andre formål som f.eks. alternativ til plastik og andre oliebasserede produkter.
Fremtiden for bioenergi

Fremtiden for Ørsteds kraftvarmeværker

I Ørsted har vi store planer for fremtidens energisystem. Kraftvarmeværkerne ser vi for eksempel i højere grad som energiparker med mange forskellige løsninger, som i samspil producerer den energi, der efterspørges i samfundet. Vi ser også helst, at alle biomasseanlæg opsamler den CO2, som udledes.

Fordele

  •  Bæredygtig biomasse er en vedvarende energikilde, der fortrænger fossile brændsler.
  • Den biomasse, Ørsted anvender fra skove, stammer fra restprodukter fra certificeret bæredygtigt skovbrug.
  • Bæredygtig biomasse understøtter i dag udbygningen af vind- og solenergi i Danmark ved at sikre, at der også er strøm og varme til alle husstande, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.
  • I efteråret 2021 oplevede Danmark og resten af Europa kraftigt stigende energipriser. Certificeret biomasse steg ikke i pris i samme periode og var derfor med til at sikre en god og billig el- og varmeforsyning.
  • Modsat andre former for vedvarende energi kan bæredygtig biomasse lagres og bruges, når energisystemet har brug for energien.
  • CO2-fangst og -lagring bliver en vigtig del af den grønne omstilling. I fremtiden vil vi fange biogent CO2 fra bæredygtige kilder på vores kraftvarmeværker og lagre det i undergrunden eller anvende det i produktionen af grønne Power-to-X-produkter.

Ulemper

  • Når biomasse brændes af, sker der en udledning af CO2 til atmosfæren, som påvirker klimaet negativt. Dog vil CO2’en optages igen, når planterne vokser, hvilket neutraliserer udledningen.
  • Bæredygtig biomasse er en begrænset ressource. Der er ikke uendeligt mange restprodukter, og verden kan ikke basere hele sin energiforsyning på bioenergi. Derfor skal ressourcen anvendes fornuftigt.
  • Når man udtager biomasse til energi fra produktionsøkosystemer, for eksempel restprodukter fra skovbrug, så er det ikke længere tilgængeligt i økosystemet. Det kan føre til negative effekter for biodiversiteten. Det kan til dels modvirkes ved køb af certificeret resttræ, der lever op til bæredygtighedskriterier, som skal sikre, at skovene bevares, og at økosystemer og biodiversiteten beskyttes.
  • Bæredygtighedscertificeret biomasse er ofte dyrere end fossile brændsler per energienhed. Men regner vi prisen på CO2-kvoter, giver det ikke dyrere el- og varmeproduktion.
Generelt om biomasse
  • Hvad er biomasse?

    Biomasse, også kaldet biobrændsel, er en kilde til vedvarende energi, der omfatter biogas, halm og restprodukter fra skovproduktion, såsom træpiller og træflis.

    I Danmark udgør bæredygtig biomasse knap 2/3 af produktionen3 af vedvarende energi4 og leverer primært varme til fjernvarmenettet. De danske kraftvarmeværker leverer også strøm til elnettet, når der er behov for at supplere elproduktionen fra vindmøller og solceller.

  • Hvad er biomasse lavet af?
    Certificeret bæredygtig biomasse fra skoven består oftest af resttræ fra produktionsskove. Det kan være træflis og træpiller, der er lavet af savsmuld, eller det kan være grene, kviste og råddent træ. Bæredygtig biomasse er således fremstillet af biologisk materiale.
  • Er biomasse bæredygtigt?
    Træbiomasse betegnes som bæredygtig, hvis den er bæredygtighedscertificeret, hvilket langt fra al biomasse er. Biomasse kan derfor være en klimavenlig ressource, så længe den kommer fra skove, der er forvaltet bæredygtigt. Hvis dette ikke opfyldes, opnår man ikke de CO2-reduktioner, man ønsker, og biomassen bør i så fald ikke bruges til at producere energi. I Ørsted benytter vi kun certificeret bæredygtig biomasse , der består af resttræ fra bæredygtigt forvaltede produktionsskove, hvor kravene i forbindelse med skovrejsning, økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab er særligt høje.
  • Hvad er biomassens rolle i fremtidens energisystem?
    Biomassens rolle bliver mindre. I 2040 forventes forbruget at være nedbragt med cirka 70 % i forhold til i dag, fordi samfundet og varmeproduktionen skal elektrificeres yderligere ved hjælp af vind- og solenergi. I fremtiden vil kraftvarmeværker sikre el- og varmeforsyningen i et samspil mellem varmepumper, elkedler, geotermisk energi og Power-to-X-anlæg. I Ørsted ser vi desuden en fremtid for os, hvor alle biomasseanlæg også opsamler den CO2, som frigives.
  • Hvad er lovgivningen for bæredygtighedscertificeret biomasse?
    Siden 2016 har der været bæredygtighedskrav til biomasse i Danmark, selvom kravene var frivillige til at starte med og først reelt blev til krav ved lov i 2021. Biomassen anses som bæredygtig, når den er certificeret og kommer fra skove, der overholder særlige krav til økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab. Bæredygtighedskravene blev iværksat af energibranchen,og i sommeren 2021 blev de frivillige krav afløst af lovgivning. Danmark har en af Europas strengeste lovgivninger på området for at sikre, at der kun bliver brugt bæredygtig biomasse i Danmark.
  • Hvorfor udregnes klimaaftrykket for biomasse i produktionslandet/skoven frem for i forbrugslandet/ved skorstenen?
    Det er internationalt besluttet at udregne CO2-udledningen i skoven, for at skovlandene kan holdes ansvarlige for, at skovene forvaltes bæredygtigt. For klodens klima er det kun nødvendigt, at udledningen udregnes korrekt ét sted. Hvis vi også regner klimaaftrykket ved skorstenen med, ville vi lave en dobbelt beregning. Dette følger FN’s regneregler6 for drivhusgasopgørelser, som gælder i hele verden. Hvis vi ændrer på det, skal Danmark for eksempel også medtage den del af Kinas produktion af vaskemaskiner, der går til Danmark, i sit regnskab, og de landbrugsprodukter, som produceres i Danmark, skal så ikke tælles med i det danske regnskab. Derfor er det vigtigt, vi gør det på én og samme måde, når vi udregner klimaaftryk.
  • Hvorfor bruger vi træbiomasse i Danmark – og ikke kun sol og vindmøller?
    Vi har brug for en stabil kilde til energi, der kan supplere vindmøller og solceller. For danskerne har også behov for grøn strøm i kontakten og klimavenlig varme i radiatorerne i de perioder, hvor vinden står stille, og solen ikke skinner – perioder, hvor solceller og vindmøller ikke kan producere nok energi. Det er Ørsted med til at sikre med bæredygtig biomasse som træpiller, flis og halm.
  • Hvordan er det godt for klimaet at fælde træer og brænde dem af?
    Man fælder netop ikke træer for at omdanne biomasse til energi. Produktionsskove bliver plantet af en skovejer med det klare formål, at træerne skal fældes og bruges til byggematerialer og møbler. I produktionsskove bliver træerne fældet, når de er hugstmodne og klar til savværk, uanset efterspørgslen på træflis og træpiller. Når skovenes ejere forvalter deres skove bæredygtigt, skal de bevare skovenes størrelse eller lade dem vokse sig større. Når der bliver produceret træ til møbler og byggeri, er der mange restprodukter, som ikke kan bruges til andre formål. Alternativt ville resttræet typisk blive knust eller brændt i skoven eller rådne i skovbunden og udlede samme mængde CO2. De rester udnytter vi til energi, og det er godt for klimaet.
  • Skal vi overhovedet bruge træ? Ville det ikke være bedre, at skovene var urørte?
    Vi skal både have urørt skov og bæredygtigt forvaltede produktionsskove. Skovene er vigtige for biodiversiteten og klimaet. Men træ er også et fantastisk klimavenligt materiale til møbler og byggeri, ikke mindst fordi det erstatter CO2-krævende produkter som plastik, aluminium, stål og beton – og drift af produktionsskove giver resttræ, som vi kan anvende til at producere energi.
  • Bliver der fældet flere træer og mere skov på grund af biomasse til energiproduktion?
    Skovbruget producerer først og fremmest kvalitetstræ til tømmer, der for eksempel bruges til møbler og i byggebranchen. Det er derfor også efterspørgslen efter kvalitetstræ til tømmer og byggeri, som driver produktionsskovene, og ikke bæredygtig biomasse til produktion af energi.
  • Vil andre lande kopiere Danmarks brug af træpiller og flis?
    Nej, det giver ikke mening for resten af verden at gøre, som vi gør i Danmark. Det danske energisystem er unikt, fordi vi har et veludbygget fjernvarmenet og effektive kraftvarmeværker. Det er der få lande, der har i samme grad. Og det er netop ønsket om at gøre fjernvarmen grøn, der er årsagen til, at vi anvender certificeret biomasse i Danmark. Når man bruger bæredygtig biomasse til energiproduktion, så er det ekstremt vigtigt, at man gør det så effektivt som muligt, så man udnytter ressourcen til både el og varme, og det gør man bedst på effektive kraftvarmeværker og med et veludbygget fjernevarmenet.
Ørsteds brug af biomasse
  • Hvilken biomasse bruger Ørsted?
    I Ørsted bruger vi kun certificeret biomasse. Vores træpiller og træflis kommer fra resttræ , der er dyrket i bæredygtigt forvaltede produktionsskove. Det er for eksempel resttræ af lav kvalitet, som ikke kan benyttes til huse, møbler og gulve. Resttræ er typisk toppe, grene og savsmuld fra savværker og frasorterede stammer, der er skæve eller ramt af sygdom. Derfor er der store mængder resttræ, som vi kan bruge til at producere grøn energi. På nogle værker bruger Ørsted også dansk halm. Halm er et restprodukt fra landbruget, som –hvis ikke det blev brugt til energi – ville blive efterladt på markerne. Hos brancheorganisationen Green Power Denmark kan du læse mere om danske kraftvarmeværkers brug af certificeret bæredygtig biomasse. Vi aflægger også en årlig bæredygtighedsrapport på engelsk, som kan tilgås her.
  • Hvad er eksempler på biomasse og Ørsteds brug af det?
    • Halm er tørre stængler fra landbrugsafgrøder fra eksempelvis korn, frøgræs eller raps. Når afgrøder høstes, efterlader mejetærskeren halm på marken, hvor det ofte presses sammen til halmballer, der kan køres væk. Halm kan anvendes til strøelse til husdyr og i biogasanlæg, det kan pløjes direkte ned i marken, eller det kan brændes i små og store halmfyr til el og varme. I Danmark er der en meget stor produktion af halm, og meget anvendes til forbrænding. Ørsted bruger halm til el- og fjernvarme på Avedøreværket og Studstrupværket.

    • Træflis, eller skovflis, er findelt, rent træ. Det kan anvendes på både store kraftvarmeværker og i mindre varmeværker samt på affaldsforbrændinger. Der er en meget stor produktion af træflis i Danmark, som fremstilles af rester fra skovbruget, eksempelvis af grene og trætoppe. Det kan være træ fra udtyndinger, affald fra vedligehold af haver, parker og naturområder samt affaldstræ. Ørsted anvender træflis på Herningværket, Skærbækværket og Asnæsværket.

    • Træpiller er helt findelt træ, som er presset hårdt sammen til nogle små piller, så de er nemme at håndtere og kan transporteres effektivt. Disse brændes på både store varme- og kraftvarmeværker samt i små private husholdningsfyr eller ovne. Der findes næsten ingen dansk fremstilling af træpiller. Træpiller består af rent træ, som kan være savsmuld og andre rester fra savværksindustrien eller skovbrug. Ørsted anvender træpiller til at lave el- og fjernvarme på Studstrupværket og Avedøreværket samt i mindre grad på Herningværket.

    • Brænde er hele stykker træ, som anvendes i private brændeovne og pejse over hele Danmark. Det fremstilles af træ fra skove, det åbne land og fra haver. Der produceres meget brænde i Danmark, som er blevet anvendt til bioenergi lige siden, det første bål blev tændt af urtidsmennesket.

    • Biodiesel fremstilles oftest i Danmark ved en kemisk rensning af planteolier, for eksempel rapsolie. Det tilsættes fossil dieselolie og bruges som drivmiddel i last- og personbiler. Ørsted anvender ikke biodiesel til at poducere el og varme, men kan være nødvendig som opstartsbrændsel.

    • Biogas5 er en methanholdig, brændbar gas, som kan bruges direkte til fremstilling af el og varme eller renses og bruges i naturgasnettet. Den fremstilles ved en iltfri, bakteriel omsætning af biologisk materiale. Det kan være husdyrgødning eller madaffald. Danmark producerer store mængder biogas, som oftest sendes direkte ud i naturgasnettet. Ørsted har ikke kommerciel aktivitet i Danmark inden for produktion af biogas.

    • Husholdningsaffald indeholder også biomasse. Det drejer sig om den organiske del af affald, der bortskaffes, som fx papir og madrester. Denne type affald afbrændes på kommunale affaldsforbrændinger, hvor der produceres el og varme. Ørsted anvender ikke affald i Danmark.
  • Hvordan sikrer Ørsted, at biomassen er bæredygtig?
    Selvom det meste træ går til møbler og byggeri, og Ørsted kun bruger restprodukter, så tager vi ansvar for, at hele skoven forvaltes bæredygtigt og ikke forsvinder. Vi køber kun bæredygtighedscertificeret biomasse fra skove, hvor der bliver stillet krav til skovbrugets økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab. Alt dette bliver kontrolleret og godkendt af en uafhængig tredjepart (FSC, PEFC eller SBP). Du kan læse mere om certificeringsordningerne på deres hjemmesider. Sidst, men ikke mindst lever vi selvfølgelig også op til myndighedernes bæredygtighedskrav for biomasse. Danmark har en af EU’s strengeste lovgivninger på området.
  • Bruger Ørsted hele stammer til biomasse?
    I tilfælde, hvor hele træstammer er rådne eller syge eller på anden måde ikke egner sig til andre produkter, kan vi også købe dem som bæredygtighedscertificeret biomasse. Vigtigst er, at træet ikke kan bruges til et bedre formål end energi for skovforvalteren.
  • Hvor bruger Ørsted biomasse?