CPPA'er

Få dækket jeres virksomheds elforbrug med vedvarende energi til en bæredygtig pris

 

Få styr på jeres fremtidige energiomkostninger med en CPPA (corporate power purchase agreement) fra verdens mest bæredygtige energiselskab.

Hvad er en CPPA?

 

En CPPA fra Ørsted er en langsigtet elkøbsaftale for kunder med et stort elforbrug. Aftalen består af køb af strøm fra vedvarende energikilder til en fast pris, så I får sikkerhed for både elprisen, og hvor den grønne strøm kommer fra.

Grøn strøm fra vores havvindmølleparker
Med en CPPA fra Ørsted afdækker vi strømmen fra vores egne anlæg til vedvarende energi. Ørsted har indgået CPPA’er i både USA, Europa og Sydøstasien. Afhængigt af kundens placering kan strømmen fx leveres fra en havvindmøllepark, en landvindmøllepark eller et solcelleanlæg. Til CPPA-kunder i Danmark leverer vi typisk strøm fra vores danske havvindmølleparker.

Fordelene ved en cppa med ørsted

Der er miljømæssige, samfundsmæssige og forretningsmæssige fordele ved at vælge grøn energi.

En CPPA fra Ørsted giver jeres virksomhed mange økonomiske og miljømæssige fordele.

Jeres bidrag til en grønnere fremtid
Når I indgår en CPPA med Ørsted, støtter I vores mission om at udbygge og opskalere vedvarende energi i hele verden. Med en CPPA fra Ørsted er I enten med til at garantere, at der er efterspørgsel efter produktionen fra et af vores eksisterende anlæg til grøn energi, eller I hjælper til at gøre et nyt projekt økonomisk bæredygtigt. En CPPA er jeres bidrag til at øge verdens samlede kapacitet af vedvarende energi.

Når jeres organisation dækker strømforbruget med grøn energi, kan I også styrke jeres omdømme og brand, samtidig med at I kan opfylde jeres erklærede mål om bæredygtighed.

En CPPA fra Ørsted er afdækket 100 % fra et anlæg til vedvarende energi, fx en havvindmøllepark.

Hvordan fungerer en CPPA?

 

Med en CPPA fra Ørsted indgår vi en aftale, der er relateret til et af vores anlæg til vedvarende energi. Aftalen har oftest en varighed på 10-20 år, og den dækker jeres forbrug med en specifik mængde grøn energi til en fast pris. Den aftalte mængde kan – men behøver ikke – dække 100 % af jeres elforbrug.

  • En CPPA om vedvarende energi er en langsigtet kontrakt mellem en kunde og Ørsted.
  • Kunden køber grøn strøm med oprindelsesgarantier (GO – guarantees of origin) fra et af vores anlæg til vedvarende energi.
  • Kunden modtager det købte antal GO’er som garanti for, at strømmen kommer fra den specifikke vedvarende energikilde.
  • GO’erne kan bruges til at understøtte virksomhedens rapportering af scope 2-udledninger.

Afdækning af jeres strøm fra et af vores anlæg til vedvarende energi

 

Afdækningen er en garanti for, at den energi, I aftager fra elnettet, modsvares fra en specifik vindmøllepark eller et specifikt solcelleanlæg, der leverer den tilsvarende mængde energi til elnettet.  Dette dokumenteres med GO’erne, som vi udsteder for hver eneste MWh, vi producerer.

En grøn CPPA er mere end blot et certifikat
Selv om I også kan købe GO’er til at dække jeres normale energiforbrug, er prisen på disse garantier lige så følsom som det energimarked, de repræsenterer. Men hvis I vælger en CPPA, bliver jeres forbrug knyttet til et af Ørsteds produktionsanlæg, og I får en fast pris på hver eneste certificeret MWh, vi leverer til jer. Så ved I præcis, hvad I kommer til at betale for grøn strøm det næste årti eller længere ud i fremtiden.

Ørsteds CPPA leveres med en oprindelsesgaranti for hver eneste MWh, I køber. Oprindelsesgarantierne dokumenterer, at den købte strøm er produceret med vedvarende energi og kommer fra et bestemt anlæg til grøn energi, fx en vindmøllepark eller et solcelleanlæg, hvilket understøtter jeres rapportering af scope 2-udledninger.

Med Ørsteds nuværende og fremtidige vedvarende energiprojekter kan vi sammensætte langsigtede elkøbsaftaler, der matcher jeres forbrug og mål for vedvarende energi.

Vi har alle et grønt ansvar – og vi gør noget ved det!
Når samarbejder med Ørsted, tager I et positivt skridt, der viser, at I støtter den globale omstilling og en bedre fremtid med grøn energi.

Vores cppa-partnere

Mød vores CPPA-partnere

Ørsted har indgået CPPA’er med flere internationale brands over hele verden og på tværs af brancher, herunder en af teknologisektorens fire største virksomheder.

Jeres energileverandørs rolle
I behøver ikke skifte energileverandør, når I indgår en CPPA med Ørsted. Med en indirekte CPPA kan I beholde jeres nuværende energileverandør eller skifte til en anden i fremtiden. Med denne type aftale håndterer jeres energileverandør transport og levering af strømmen, mens vi håndterer produktion, pris og certificering.

Internationale CPPA’er
Hvis jeres virksomhed har aktiviteter i flere lande eller i et land, hvor Ørsted ikke har en vindmøllepark eller et solcelleanlæg, kan I få dækket jeres energibehov med en international CPPA. Da mange landes nationale elnet er forbundet med hinanden, kan vi ofte transportere strøm, der er produceret i ét land, til forbrug i et andet land.

Kontakt os

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan en grøn CPPA med Ørsted kan hjælpe din virksomhed.

CPPA’er fra den førende leverandør af havvind

Vi tilbyder grønne CPPA’er fra alle vores globale aktiviteter i Europa, Nordamerika og Asien og Stillehavsområdet.