White papers

Hos Ørsted har vi en vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Vores white papers tager hånd om nogle af de mange spørgsmål, der opstår på omstillingsrejsen fra et samfund baseret på fossile brændstoffer til et samfund baseret på grøn energi. Vi giver indsigt og inspiration til alle, der ønsker at forstå vejen til en verden, der udelukkende kører på grøn energi.

Vi må sætte endnu mere fart på omstillingen 

Europas energikrise og den seneste rapport fra FN’s klimapanel peger begge på én og samme løsning: Vi er nødt til markant at øge udbygningen med grøn energi og reducere vores afhængighed af fossile brændsler. Vores nyeste white paper foreslår en ny tilgang til havvind og power-to-X – helt fra planlægning og godkendelse til opførsel og integration i energisystemet – for at muliggøre en hurtig og bæredygtig udbygning.

Læs mere


På sporet af 1.5 °C

Regeringer verden over forventes at øge deres klimaambitioner efter COP26, og investorer og forbrugere forventes at øge kravene til virksomheders klimaindsats. Denne håndbog anviser og påpeger en række områder, hvor regeringer og virksomheder kan omsætte deres klimaambitioner til konkrete handlinger, der kan sætte yderligere fart på omstillingen til grøn energi og reduktionen af CO2

Læs mere


Øget fokus på en fremtid med vedvarende energi

Det er et afgørende element i kampen mod klimaforandringerne at reducere CO2-udledningen fra verdens energiforsyning. Selvom grundlaget for energiomstillingen er stærkt – teknologierne findes, og investeringerne kan håndteres i de rigtige rammer – så går forandringerne ikke hurtigt nok. Dette fælles arbejdspapir med World Resources Institute fokuserer på udfordringerne og løsningerne i forhold til at skalere investeringerne i vedvarende energiproduktion og levere brugbare politiske løsninger, der kan sætte skub i de investeringer fra den private sektor, der er nødvendige for at understøtte energiomstillingen.

Læs mere



Vores grønne omstilling

Ørsted, der nu er verdens mest bæredygtige energiselskab, var tidligere et af de selskaber i Europa, der var mest afhængig af fossile brændstoffer. Siden vi besluttede os for en grøn omstilling, har vi set en væsentlig forbedring af vores finansielle resultater, og frem til 2020 har vi reduceret vores CO2-udledning med 86 %. Vores omstilling er gået hurtigere end mange, inklusive os selv, troede var muligt. Dette white paper beskriver først vores omstilling og præsenterer derefter vores forslag til, hvordan man på baggrund af vores erfaringer gennemfører sådan en grøn omstilling, så vores rejse kan inspirere jeres.

Læs Mere


Sådan holder vi os under 1,5 °C

Med dette white paper ønsker Ørsted at illustrere, at det er muligt at halvere den globale udledning inden udgangen af 2030 og begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, så vi beskytter vores fælles hjem og forhindrer, at klimaforandringerne løber løbsk. Vi har løsningerne – her tænker vi særligt på konkurrencedygtig sol- og vindenergi – der skal til for at afkarbonisere energisystemet, som er det, der bidrager mest til den globale opvarmning.

Læs mere

 

Den europæiske ’Green Deal’

Sådan kan havvind bidrage til et CO2-neutralt Europa
For at kunne levere på ’Green Deal’-strategien, hvis mål det er at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent, skal vedvarende energiproduktion være den primære energikilde over hele kontinentet. Formålet med dette white paper er at kickstarte drøftelser mellem de europæiske regeringer, branchen og privatbefolkningen om, hvordan vi bedst løser disse udfordringer, så vi gør det muligt for havvind at bidrage til et CO2-neutralt Europa.

Læs mere

 

Modningen af havvindindustrien

Havvind har i løbet af 30 år udviklet sig til en moden, gennemprøvet og konkurrencedygtig grøn energiteknologi. I dag har havvind potentialet til at sikre bæredygtig energi til mange hundrede millioner mennesker. Det er blevet billigere at producere energi fra nyopførte havvindmølleparker end fra nyopførte kul- eller gasfyrede kraftværker, og der er masser af plads ude på havet.

Læs mere

 

Et Europa, der kører på grøn energi

Europa råder over en af verdens bedste havvindressourcer i Nordsøregionen. Her er vindhastigheden høj, relativt konstant, og vanddybderne er små, hvilket giver gode forhold for fundamenter, der er fastgjort til havbunden.

Læs mere