Hvis vi passerer de 1,5 °C, er der risiko for, at det vil udløse en kaskade af negative begivenheder, så som hurtigere afsmeltning af permafrosten, flere skovbrande, hvorved skovene afgiver CO2 i stedet for at optage det og at havene forsures, så de ikke kan optage samme mængde CO2. Ekstremt vejr vil blive mere almindeligt og føre til uoprettelige skader på klimaet, habitater og dyrearter. Desuden risikerer folk i de hårdest ramte egne at blive drevet fra hus og hjem.
For at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C viser klimaforskningen, at den globale CO2-udledning skal halveres inden udgangen af 2030, og at nettoudledningen skal være nul inden 2050. Men udledningen stiger fortsat støt, og den globale udledning af drivhusgasser anslås til at udgøre 56 gigaton i 2019, det højeste niveau, der nogensinde er målt.
Globale temperaturstigningers påvirkning af økosystemer

Fra fossile brændsler til grøn energi
Verdens energisystem skal omstilles til vedvarende energi i en skala, der aldrig er set før – og det er muligt. I dag stammer 73% af verdens udledning af drivhusgasser fra produktion baseret på fossile brændsler.
Fossile brændstoffer skal udskiftes med grønne energiteknologier, hvori solenergi og vindenergi spiller en central rolle. Omkostningerne til produktion af energi fra havvind er siden 2012 faldet med 66%, og udviklingen har været tilsvarende stor inden for solenergi. I to tredjedele af verden er det nu billigere at bygge grønne energiparker og producere energi fra vind og sol, end det er at opføre nye kul- og gasværker.
Fire centrale indsatsområder sikrer en hurtig reduktion af det globale energisystems CO2-udledning:
2. Udfas fossile brændstoffer
3. Accelerer udbygningen af grøn strøm
4. Øg energieffektiviteten
Ud over klimaforandringerne står verden også over for en anden række udfordringer. Med vedtagelsen af FNs 17 verdensmål er der en klar liste med retningslinjer og gøremål frem mod 2030, som skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling i hele verden.