Hvad er netto-nul, videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning og Science Based Targets initiative (SBTi)?

Her kan du læse om, hvordan Science Based Targets initiative gør det muligt for virksomheder at reducere deres CO2-udledning på et videnskabeligt grundlag.

Hvad betyder 'netto-nul'?

Siden Parisaftalen blev indgået i 2015, har flere og flere lande forpligtet sig til en netto-nuludledning. Det betyder, at de har sat sig som mål, at deres samlede udledning af CO2, metan og andre drivhusgasser inden udgangen af et nærmere fastlagt år skal være lig med den mængde gasser, de fjerner fra atmosfæren.

Hvorfor er netto-nul vigtigt?

Der er bred international enighed om, at hele verden skal nå en netto-nuludledning inden udgangen af 2050 for at undgå et klimakollaps – og at den globale udledning senest i 2030 skal være reduceret med 45 % i forhold til 2010. Hvis vi skal holde den globale opvarmning under kontrol og bevare en verden, som fremtidige generationer kan leve i, er det afgørende, at vi når det mål.

Hvordan opnår vi netto-nuludledning?

Ifølge tænketanken Energy Transitions Commission er det muligt at opnå netto-nuludledning inden udgangen af 2050. Det kræver energieffektive bygninger af høj kvalitet, fleksibel og CO2-neutral transport, CO2-neutral cirkulær produktion, grøn energi i store mængder og bæredygtige naturlige økosystemer.

Men for at kunne nå dette mål og gennemføre de nødvendige forandringer er der brug for et stærkt globalt samarbejde. Eller som FN’s Net Zero Coalition udtrykker det: "Det kræver intet mindre end en total omlægning af den måde, vi producerer, forbruger og bevæger os rundt på." Og det er noget, både regeringer og virksomheder skal bidrage til ved at opstille netto-nulmål og forpligte sig til dem.

Virksomheders netto-nulmål

Nogle virksomheder – herunder Ørsted – har forpligtet sig til at gøre idéen om netto-nuludledning til en central del af deres bæredygtighedsstrategier. Og det kan også gavne den globale klimaindsats. Gennem deres størrelse og indflydelse kan virksomheder, ligesom regeringer, nemlig få stor indflydelse på den globale udledning og yde et væsentligt bidrag til de nationale klimamål.

Men nogle virksomheder bruger begrebet 'netto-nul' på en forvirrende eller måske endda misvisende måde. Det kan være svært at forstå, om en virksomheds mål om netto-nuludledning virkelig fører til en reduktion af dens udledning af drivhusgasser, eller om det bare er greenwashing.

Men hvordan ser et troværdigt mål om netto-nuludledning ud? Og hvad kan man gøre for at nå det?

Videnskabeligt baserede mål for netto-nuludledning og Science Based Targets initiative

Science Based Targets initiative (SBTi) er sat i verden for at mobilisere den private sektor til at gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. SBTi gør det muligt for virksomheder og finansielle institutioner at forstå, hvor meget og hvor hurtigt de skal reducere CO2-udledningen i deres værdikæder for at forebygge de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

SBTi's Corporate Net-Zero Standard er verdens eneste videnskabeligt baserede ramme for netto-nuludledning for virksomheder. Den omfatter de retningslinjer, kriterier og anbefalinger, som virksomhederne skal følge for at kunne fastsætte videnskabeligt baserede netto-nulmål i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Ifølge SBTi's Net-Zero Standard er et netto-nulmål troværdigt, hvis:

det tager højde for udledninger på tværs af værdikæden
det både indeholder opnåelige, kortsigtede mål og et langsigtet mål
CO2-kompensationer kun dækker omkring 5-10 % af udledningen
øvrig finansiering til klimaindsatser går til projekter, der rækker ud over værdikæden.

SBTi's Corporate Net-Zero Standard – hvad er det helt præcist?

I teorien skulle netto-nuludledning betyde det samme for alle virksomheder – nemlig at der er balance mellem det, de leder ud i atmosfæren, og det, de fjerner fra atmosfæren.

Men i praksis er det mere kompliceret.

For hvilken udledning er en virksomhed egentlig ansvarlig for? Og når en virksomhed har sat sig et netto-nulmål, kan den så også nå det? Kan en virksomhed ikke bare købe en masse CO2-kreditter og fortsætte med at udlede den samme mængde drivhusgasser? Satser virksomheden på hastig udvikling af grønne teknologier, som endnu ikke er rentable i stor skala?

SBTi's Net-Zero Standard sigter efter at besvare disse spørgsmål og definere, om en virksomheds netto-nulmål kan anses for at være troværdigt – og om det er ambitiøst nok til, at vi kan undgå en global opvarmning med katastrofale konsekvenser.

Standarden er baseret på fire principper:

1. Reducer udledningen i hele værdikæden

SBTi-standarden kræver, at virksomhederne er transparente i forhold til deres udledning af drivhusgasser. Drivhusgasprotokollen opdeler drivhusgasserne i tre 'scopes', som alle skal indgå i en virksomheds netto-nulmål.

Scope 1-udledningen er den direkte, fysiske udledning fra kilder, som virksomheden ejer eller kontrollerer. For Ørsteds vedkommende er det den udledning, der kommer fra service og drift af vores vindmølleparker og andre energiproducerende anlæg, fx vores kraftvarmeværker.

Scope 2-udledningen dækker over den indirekte udledning – fra fx den el og varme, en virksomhed bruger. For Ørsted er det udledningen fra den el og varme, vores kontorer og produktionsanlæg bruger. 

Scope 3-udledningen dækker al anden indirekte udledning i værdikæden. For Ørsted er det den udledning, der kommer fra alt fra produktion og installation af vindmøller til brugen af den naturgas, som vi handler med i dag.

Ved at indregne hele udledningen i en virksomheds egen værdikæde tager virksomheden ansvar for den. Dermed undgår man, at nogle former for udledning overses og gøres til andres problem. SBTi opfordrer desuden alle i en værdikæde – fra andre virksomheder til regeringer og enkeltpersoner – til at arbejde sammen om at reducere udledningen af drivhusgasser.

2. Reducer udledningen nu

Langsigtede mål er gode – men kun hvis der er en klar plan for, hvordan man skal nå dem. Derfor opfordrer SBTi's Net-Zero Standard til, at virksomhederne opstiller opnåelige og kortsigtede delmål og sætter ind så tidligt som muligt – for jo tidligere en virksomhed stopper med at sende drivhusgasser ud i atmosfæren, jo bedre er det. Kun på den måde kan vi halvere den globale CO2-udledning inden udgangen af 2030 – en vigtig milepæl på verdens vej mod netto-nul.

Der er ingen troværdighed i at fortsætte med at pumpe CO2 og andre gasser ud i atmosfæren og bare håbe på, at der kommer et gennembrud inden for CO2-fangst i morgen, som kan løse alle vores problemer. Og investeringer i den slags teknologier bør ikke indgå i en virksomheds CO2-regnskab.

Ørsted reducerede CO2-intensiteten fra sin scope 1- og 2-udledning med 98 % i 2025 og kommer til at nå sit mål om en netto-nuludledning i 2040. Derudover har vi udviklet en portefølje af nye delmål, som vi skal nå inden udgangen af 2030:

CO2-intensiteten fra scope 1 og 2: en reduktion på 99 % inden udgangen af 2030 (sammenlignet med 2006).
CO2-intensiteten fra scope 1-3 (ekskl. salg af naturgas): en reduktion på 77 % inden udgangen af 2030.
CO2-intensiteten fra scope 3 (fra salg af naturgas): en reduktion på 67 % inden udgangen af 2030.

Vi har indrapporteret disse mål til SBTi, hvor de er ved at blive valideret. SBTi tog godt imod vores mere ambitiøse 2030-mål, som gør udviklingsforløbet frem mod vores netto-nulmål for 2040 mere synligt.

3. Begræns brugen af CO2-kompensation

Ved at gennemføre større reduktioner på et tidligere tidspunkt kan virksomheder begrænse deres brug af CO2-kompensation – dvs. teknologiske eller naturbaserede løsninger, der aktivt fjerner drivhusgasser fra atmosfæren, eller finansiering af ordninger, som reducerer udledninger, der ellers ikke ville blive reduceret. 

SBTi's Net-Zero Standard anbefaler, at CO2-fjernelse gennem kompenserende projekter kun bør anvendes til at kompensere for den udledning, der er tilbage, når en virksomhed har nået sine langsigtede CO2-mål. Virksomhederne skal reducere deres absolutte udledning med mindst 90-95 %, før de kan siges at have en netto-nuludledning. Hos Ørsted indgår vi udelukkende i CO2-kompenserende projekter af høj kvalitet for at kompensere for den ene procent, der er tilbage, efter vi har reduceret vores udledning med 99 %.

4. Finansier klimaindsatser uden for værdikæden

Selvom virksomheder bør begrænse brugen af natur- eller teknologibaserede løsninger i deres eget CO2-regnskab, opfordrer SBTi-standarden virksomheder til at investere i klimaindsatser, som strækker sig ud over deres egen værdikæde. 

Det er med andre ord godt at finansiere reduktionen af CO2, som ellers ville blive udledt alligevel, og at investere i nye teknologier, der kan være med til at fjerne CO2 fra atmosfæren, så længe det ikke er for at kompensere for manglende handling i virksomhedens egen værdikæde. 

En virksomheds klimaindsats fremstår endnu mere troværdig, hvis den bevæger sig ud over de tre scopes i dens egen værdikæde.

Vores scope 1- og 2-udledning

Scope 1-udledningen, som ofte også kaldes 'direkte' udledning, er primært et resultat af vores virksomheds egen energiproduktion og forbrug af fossile brændsler. Den 'indirekte' scope 2-udledning stammer fra den elektricitet og de andre former for energi, vi køber fra elnettet. Få mere at vide om vores scope 1- og scope 2-udledning, og hvad vi gør for at reducere den, her.

Vores scope 3-udledning

Scope 3-udledningen kommer fra virksomhedens værdikæde i bredere forstand. For Ørsted omfatter det vores salg af naturgas og den indirekte udledning, som vores partnere i forsyningskæden producerer for at levere de komponenter og services, vi skal bruge. Få mere at vide om vores arbejde med at reducere scope 3-udledningen på tværs af vores værdikæde her.