Indirekte udledning fra el og fjernvarme (scope 2)
Scope 2-udledningen er 'indirekte', fordi den stammer fra el, som vi køber fra andre og selv forbruger. Det gælder f.eks. udledningen fra kontorbygninger, fra elektriske kedler på vores kraftvarmeværker og fra den el, virksomhedens elbiler forbruger. Scope 2 omfatter også udledningen fra fjernvarme.
Andel af vedvarende energi på 99 % i 2025
Hos Ørsted er vi kommet langt med at reducere vores CO2-udledning. Vi lukkede vores sidste kulfyrede kraftvarmeværk i 2024 og har derfor udfaset fossile brændsler som den primære energikilde i vores el- og varmeproduktion.
Alle vores investeringer i ny produktion går til projekter inden for vedvarende energi. Vi dækker 100 % af den strøm, vi bruger med VE-certifikater. Og vi har reduceret vores scope 1- og 2-udledning markant ved enten at lukke vores kulfyrede kraftværker eller omstille dem til at køre på certificeret bæredygtig biomasse og ved at investere i projekter inden for vedvarende energi – især havvind.
Vores mål for scope 1 og 2-udledningen var på 10 g CO2 pr. kWh (reduktion på 98 % fra 2006), og derudover havde vi som mål, at 99 % af den energi, vi producerer, skal være baseret på vedvarende energi. Vi nåede begge mål i 2025, og vi arbejder nu på at komme helt ned på 1 g CO2 pr. kWh inden 2040.