Risiko- og indtægtsstyring
Energimarkederne udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Priserne ændrer sig hvert minut, der kommer hele tiden nye produkter og serviceydelser på markedet, og efterspørgslen efter stabil grøn energi stiger og stiger. Trading & Revenue (T&R) spiller en central rolle i forhold til at sikre værdi, skabe nye muligheder og understøtte den globale omstilling til vedvarende energi.
T&R-teamet håndterer risici og indtægter i hele livscyklussen for vores forskellige porteføljer – fra differencekontrakter og aktiver, der ikke modtager tilskud, til gashandel og forskellige lagringsanlæg. Ved at sikre os mod prisudsving og deltage på el-, gas-, kapacitets- og systemydelsesmarkederne stabiliserer vi indtægterne og styrker den langsigtede værdiskabelse for Ørsted og vores partnere.