Bæredygtighed

CO2-reduktion, biodiversitet og samarbejde med lokalsamfund – forankret i stærk ledelse

Den globale omstilling til vedvarende energi er afgørende for at styrke energisikkerheden og -uafhængigheden og for at imødegå klimaforandringerne og tab af biodiversitet. I takt med at man rundt omkring i verden fortsætter med at søge mod havvind og andre vedvarende energikilder, bliver evnen til at udvikle, opføre og drive vores anlæg ansvarligt afgørende for vores succes.
Ørsteds vision er at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, og vores strategiske ambition omfatter bl.a. at fastholde vores ubestridte position som verdensførende inden for havvind og at være anerkendt som globalt førende inden for bæredygtighed.

De to dele er tæt forbundne, fordi en stærk og ansvarlig tilgang til bæredygtighed understøtter vores konkurrenceevne, vores arbejde med at sikre lokal opbakning til vores projekter, og vores evne til at levere vedvarende energi i de nødvendige mængder på tværs af vores vigtigste regioner.

Vores tre strategiske prioriteter


​Vi integrerer bæredygtighed i den måde, vi udvikler, opfører og driver vores anlæg på. I vores tilgang fokuserer vi på tre strategiske prioriteter, der gør det muligt at levere både vedvarende energi og bredere samfundsmæssig værdi.
technician on wind turbine

Reduktion af CO2-udledningen

Vi har nået vores mål om at reducere vores scope 1- og 2-udledning med 98 % fra 2006 til 2025 – og arbejder nu med scope 3-udledningen fra vores salg af gas og fra vores forsyningskæde. Alt dette vil hjælpe os med at nå vores mål om en nettoudledning på nul i 2040.

Biodiversitet 

Vi integrerer beskyttelse og genopretning af biodiversiteten i alle de projekter, vi udvikler – og sigter mod at have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning fra 2030. Gennem banebrydende rammebetingelser, partnerskaber og pilotprojekter beskytter, genopretter og sikrer vi vores adgang til land- og havområder.

Three technicians in front of the building

Samarbejde med lokalsamfund

Det er vores holdning, at Ørsteds projekter skal skabe arbejdspladser og andre konkrete fordele for de lokalsamfund, vi driver virksomhed i. Vi vil og skal være en positiv kraft, da vi er afhængige af gode relationer og tillid for at lykkes med vores projekter.

Ved at tage disse udfordringer op og arbejde målrettet med at skabe konkrete fordele for de lokalsamfund, vi er en del af, er vi med til at sikre, at vedvarende energi understøtter sundere økosystemer, stærkere lokale økonomier og langsigtet trivsel. Det er afgørende for at opretholde den offentlige opbakning og sikre de nødvendige betingelser for en effektiv og modstandsdygtig grøn omstilling.

Selskabsledelse og ansvarlig forretningspraksis

Vi arbejder hele tiden på at styrke vores interne organisation, så bæredygtighed integreres i den måde, vi driver forretning på. Stærk selskabsledelse danner grundlaget for dette arbejde og sætter retningen for vores tilgang til CO2-reduktion, biodiversitet og samarbejde med lokalsamfund.

Vi agerer inden for klare ansvarsområder på tværs af alle ledelsesniveauer – fra bestyrelsen, som fører tilsyn med udviklingen, til koncernledelsen, hvor medlemmerne er ansvarlige for forskellige bæredygtighedsrelaterede emner, og op til den øvrige topledelse. Det sætter os i stand til at handle effektivt, reagere på aktuelle udviklinger og vise, hvordan vedvarende energi kan være en drivkraft for varige positive forandringer for mennesker og naturen.

I vores årsrapport beskriver vi både vores finansielle resultater og vores resultater inden for bæredygtighed. I vores bæredygtighedsrapport fortæller vi om, hvordan vi bidrager til at løse nogle af de udfordringer, som samfundet står overfor. Bæredygtighedsrapporten udgør desuden vores rapportering til FN's Global Compact. Som følge af vores mange aktiviteter i Storbritannien udarbejder vi også en særskilt rapport om vores bidrag til det britiske samfund.