Fokus på bundfast havvind i Europa
Europa er arnestedet for havvind. Det er her, vi startede denne industri. Det er her, størstedelen af vores havvindmølleparker placeret. Og det er her, markederne, infrastrukturen og den politiske støtte er mest modne. Vores primære markeder i Europa er Storbritannien, Holland, Tyskland, Polen og Danmark.
Vi fortsætter med at forfølge udvalgte havvindprojekter i Taiwan, Korea og Australien. Vi fastholder vores tilstedeværelse i USA, hvor vi ud over flere havvindprojekter har en profitabel forretning inden for landvind og solenergi. Vi optimerer løbende vores aktiviteter inden for bioenergi i Danmark.
Førende arbejdsplads for talenter inden for havvind
Talent og kultur har længe været kernen i vores strategi. Vi ønsker at fastholde en position, hvor vi har de rigtige kompetencer, den rette tankegang og den nødvendige fleksibilitet til at kunne udføre vores opgaver. Vi arbejder fortsat målrettet på at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere, der gør, at vi kan bevare vores konkurrencefordel. Vi investerer fortsat i lederudvikling, styrker vores talentpuljer og fremmer en kultur, hvor samarbejde og høj produktivitet er i centrum.