Næste trin: CO2-udledninger fra værdikæden
I 2025 havde vi allerede reduceret CO2-intensiteten i vores energiproduktion og drift (scope 1 og 2) med 98 % sammenlignet med udgangspunktet fra 2006.
Nu arbejder vi på at reducere den resterende udledning på tværs af vores værdikæde (scope 1-3), primært på tværs af produktion, installation, transport og drift af vores anlæg til produktion af vedvarende energi.
For at nå dette mål samarbejder vi med vores leverandører om at indføre nye teknologier, der fremskynder reduktionen af CO2-udledningen i de sektorer, som er en del af vores værdikæde, fx stål- og shippingindustrien. Vi er i gang med at udvikle cirkulære løsninger sammen med nogle af vores nøgleleverandører for at mindske behovet for råmaterialer. Og vi samarbejder med alle vores vigtigste leverandører om at reducere vores scope 3-udledning.