Ørsted indgår aftale om at købe landvindmølleparken Ford County Wind i Illinois i USA

Når købet af den idriftsatte landvindmøllepark afsluttes tilføjer Ørsted 121 MW landvind til sin portefølje af projekter på det amerikanske elmarked Midwest Independent System Operator (MISO), der forsyner 15 delstater i Midtvesten og Syden. Elproduktionen fra Ford County Wind er afsat via elkøbsaftaler (PPA’er) med Mars, Incorporated, Silgan Containers og BHJ USA. Landvindmølleparken blev idriftsat i marts.

Ørsted har i dag offentliggjort, at virksomheden har indgået en aftale om at købe Ford County Wind, en 121 MW stor landvindmøllepark i Ford County, Illinois, fra fonde administreret af Ares Management Corporations strategi for Infrastructure Opportunities ('Ares'). Landvindmølleparken er en del af MISO-elmarkedet, og købet udvider Ørsteds tilstedeværelse i regionen yderligere. Sidste år købte Ørsted den 302 MW store landvindmøllepark Lincoln Land Wind, som også er den del af MISO-elmarkedet, fra Ares. 

James Giamarino, Senior Vice President og chef for Project Finance & Business Development for Ørsted Onshore North America, siger: "Jeg er glad for, at vi med denne aftale om at købe Ford County Wind fortsætter med at udbygge vores Onshore-portefølje med yderligere kapacitet på MISO-markedet i Illinois, samtidig med at vi styrker vores samarbejde med Ares. Vi er stolte over at skulle samarbejde med vores nye kunder Mars, Silgan Containers og BHJ USA og over at kunne hjælpe dem med deres grønne omstilling."

Steve Porto, partner i Ares Infrastructure Opportunities, siger: "Vi er glade for igen at få chancen for at arbejde sammen med Ørsted, og salget af Ford County Wind understreger vores stærke samarbejde og Ares’ ambition om at skabe klimainfrastruktur af høj kvalitet."

Købet forventes endeligt afsluttet, så snart de sædvanlige myndighedsgodkendelser foreligger senere på året. Med købet af Ford County Wind når Ørsted Onshores samlede kapacitet i USA op på ca. 4,4 GW i drift og under opførelse.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Media Relations
Kathrine Ejlskov
99 55 10 23
katej@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Desuden leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 7.016 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftninger