”Til at lave strøm. Til husene,” siger Gustav på 5 år. Han har netop brugt dagen i LEGOLAND.
Sammen med A2SEA, Siemens og LEGOLAND havde DONG Energy arrangeret eventen ’Vild med Vind’, der løb af stablen den 11. april. Her kunne Gustav og andre børn i alle aldre få svar på, hvad vind er for en størrelse, hvor mange tramp i pedalerne der skal til for at lave nok strøm til en tablet, og hvordan man designer en flyvedygtig drage.