Tilbud om tilbagekøb af hybridobligationer – endeligt resultat

MÅ IKKE DISTRIBUERES I ELLER TIL PERSONER PLACERET ELLER BOSIDDENDE I USA, DETS TERRITORIER OG BESIDDELSER, NOGEN DELSTAT I USA ELLER DISTRICT OF COLUMBIA (’USA’) ELLER EN ’US PERSON’ (SOM DEFINERET I DEN AMERIKANSKE VÆRDIPAPIRLOV AF 1933 (Securities Act) ELLER I ELLER TIL ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET ER ULOVLIGT AT DISTRIBUERE DENNE MEDDELELSE ELLER ’TENDER OFFER MEMORANDUM’ (SOM DEFINERET NEDENFOR).

Ørsted A/S ('Ørsted') offentliggør i dag resultatet af invitationen til ejerne af sine 700.000.000 euro 6,25 % hybridobligationer med forfald i 3013 (’Obligationerne’; ISIN: XS0943370543), til at tilbyde Ørsted at købe sådanne obligationer ('Tilbuddet').

Tilbuddet blev afgivet den 29. november 2022 på de vilkår og underlagt de betingelser, der er fastsat i tilbudsdokumentet dateret den 29. november 2022 ('Tender Offer Memorandum’). Udtryk med stort begyndelsesbogstav, der er anvendt i denne meddelelse, og som ikke på anden måde er specifikt defineret heri, har den betydning, der fremgår af Tender Offer Memorandum.

Ved Tilbuddets udløb kl. 17.00 den 5. december 2022 var der modtaget gyldige tilbud om tilbagekøb af Obligationerne i henhold til Tilbuddet for et samlet nominelt beløb på 256.096.000 euro. Det oplyses hermed, at Ørsted har accepteret at tilbagekøbe det samlede beløb af Obligationer gyldigt tilbudt tilbagekøbt.

Købsprisen er 102,00 % af det nominelle beløb. Ørsted vil også betale påløbne renter på de Obligationer, som er blevet accepteret tilbagekøbt i henhold til Tilbuddet.

Beskrivelse: 700.000.000 euro 6,25 % hybridobligationer med forfald den 26. juni 3013:

•    ISIN: XS0943370543
•    Købspris: 102,00 %
•    Endeligt accepteret nominelt beløb: 256.096.000 euro
•    Påløbne renter: 28,25 euro pr. 1.000 euro
•    Nominelt beløb udestående på afregningsdato: 93.882.000 euro

Den gældende købspris sammen med påløbne renter vil blive betalt til ejere, hvis Obligationer er blevet accepteret tilbagekøbt af Ørsted. Afregningen forventes at finde sted den 8. december 2022.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com 

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com 

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Desuden leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Derudover sigter Ørsted mod, at alle nye grønne energiprojekter, som selskabet sætter i drift, skal have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning senest i 2030. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har ca. 7.700 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftninger