Ørsted færdiggør landvindmølleparken Haystack Wind i Nebraska

Vindmølleparken har en samlet kapacitet på 298 MW og er den første af Ørsteds landvindmølleparker, der anvender 5 MW Siemens Gamesa-vindmøller. Med færdiggørelsen af projektet har virksomhedens landvind- og solenergiforretning i USA nu nået en samlet kapacitet på over 3 GW i drift.

Haystack Wind ligger i Wayne County i delstaten Nebraska i USA, hvor den udnytter den eksisterende netinfrastruktur i den nordlige del af elmarkedet Southwest Power Pool (SPP) fra Ørsteds 230 MW store vindmøllepark Plum Creek Wind, som ligger i nærheden.  Med de to projekter har Ørsted nu investeret over en halv milliard dollars (ca. 3,5 milliarder kr.) i delstaten Nebraska. 

Haystack Wind bliver Ørsteds andet idriftsatte projekt i Nebraska og det tredje på SPP-elmarkedet. Langt størstedelen af strømmen fra vindmølleparkens samlede kapacitet på 298 MW aftages af Hormel Foods, Target og PepsiCo, som selskabet har indgået elkøbsaftaler med.  

"Jeg er stolt over, at teamet på trods af globale forsinkelser i forsyningskæden har været i stand til at sikre idriftsættelse til tiden for alle tre elkøbsaftaler," siger Neil O'Donovan, administrerende direktør for Ørsted Onshore. Han tilføjer: "SPP-markedet er et vigtigt marked for vores Onshore-forretning, og vi har nu en samlet kapacitet på 631 MW i drift fra Willow Creek, Plum Creek og Haystack Wind. Det er nok til at forsyne næsten 200.000 amerikanske hjem med strøm." 

Ørsteds forretning inden for vedvarende energi på land har en ambition om at nå en samlet global kapacitet på 17,5 GW inden 2030 og har lige nu 3,4 GW installeret kapacitet og 1,3 GW under opførelse i USA, Irland og Storbritannien.


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Kathrine Ejlskov
99 55 10 23
katej@orsted.com

Investor Relations
Allan Bødskov Andersen
99 55 79 96
ir@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Desuden leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.836 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftninger