Vores hjem

Sæt klimaet på skoleskemaet

Gratis undervisningsmateriale til 0., 1. og 2. klasse.

Jordklode

Klima, klimaforandringer, løsninger og konsekvenser er i fokus alle vegne – og børnene lytter med. Vi vil give børnene viden og værktøjer, der kan erstatte bekymringer med handling og optimisme.

Derfor har Ørsted sammen med Verdensnaturfonden WWF og Ordet Fanger udviklet undervisningsmaterialet ’Vores hjem’, der formidler viden om klimaet og nogle af løsningerne i børnehøjde. Med ’Vores hjem’ får eleverne en forståelse af, at selv små ændringer kan gøre en positiv forskel.


Undervisningsmateriale til børnehaveklassen, 1. og 2. klasse

WWF and Ørsted logoer

’Vores hjem’ lægger sig naturligt op af de faglige mål for Naturfaglige fænomener og Sprog i børnehaveklassen, samt Natur/teknologi og Dansk i 1. og 2. klasse.

Materialet tager afsæt i børnenes hverdag og inspirerer til praktiske erfaringer. Eleverne skal op af stolene og ud at opleve, indsamle, observere og eksperimentere, så de kan berette og sætte ord på deres nysgerrighed og nye viden.


Få adgang til ’Vores hjem’

Du kan frit hente alt materiale i online-boksen nedenfor.


Det online materiale indeholder:

  • Børnebogen ’Er det mit hjem’ til fælles oplæsning i klasse
  • Elevbog, der formidler viden gennem eksperimenterende, praktiske og lærende opgaver
  • Vejledning med formål, opgavebeskrivelser, refleksionsspørgsmål, materialekrav mm.
  • Malebog
  • Diplom
  • Flot plakat til klassen

Undervisningsmaterialet er udarbejdet i tæt samarbejde med Anne-Mette Hermansen, der både har stor erfaring med udarbejdelse af undervisningsmaterialer, og som har undervist i dansk, natur/teknologi og i praktisk musiske fag igennem mange år.