
Ørsted sikrer projektfinansiering til Greater Changhua 2
Ørsted har lukket en aftale om en projektfinansieringspakke med 25 banker og 5 eksportkreditinstitutter om at rejse ca. 20 mia. kr. til havvindmølleparken Greater Changhua 2 på 632 MW.

Ørsted har lukket en aftale om en projektfinansieringspakke med 25 banker og 5 eksportkreditinstitutter om at rejse ca. 20 mia. kr. til havvindmølleparken Greater Changhua 2 på 632 MW.
Dette er en del af projektets finansieringsstruktur, hvor Ørsted samtidig fortsætter som planlagt med frasalg af andele, hvilket forventes afsluttet, når projektet er idriftsat. Transaktionen sikrer yderligere fremdrift både i Ørsteds partnerskabs- og frasalgsprogram og for virksomhedens strategiske prioriteter.
Greater Changhua 2, der ligger ca. 50-60 km ud for Changhua Countys kyst, er en havvindmøllepark på 632 MW, der omfatter både Greater Changhua 2a, som er idriftsat, og Greater Changhua 2b, som er under opførelse og forventes at blive idriftsat i slutningen af 2025.
Trond Westlie, koncernøkonomidirektør i Ørsted, siger:
"Vi har oplevet stor opbakning fra både internationale og lokale banker samt eksportkreditinstitutter til projektfinansieringen af Greater Changhua 2. Det viser, at der er en god appetit på anlæg af høj kvalitet med robuste kontraktmæssige strukturer, og det er et klart tegn på, at vi arbejder målrettet på at levere på vores frasalgs- og partnerskabsprogram. Selv om finansieringen af Ørsteds aktiviteter primært er sket på koncernniveau, har vi omfattende erfaring med at strukturere finansieringspakker på vegne af nye samarbejdspartnere. Denne transaktion er endnu et vigtigt skridt fremad for de strategiske prioriteter, vi har fastlagt."
Projektfinansieringspakken er blevet til på initiativ fra og er struktureret af Ørsted og bliver understøttet af garantier fra 5 eksportkreditinstitutter: Eksportfinansiering Norge (Eksfin), Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Export-Import Bank of Korea (KEXIM), Export-Import Bank of China (T-EXIM) og UK Export Finance (UKEF).
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ørsted Global Media Relations
Jakob Gøtzsche Vesterager
99 55 78 21
javen@orsted.com
Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
IR@orsted.com
Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker og bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.300 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2024 en omsætning på 71,0 mia. kr. (9,5 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.