Ørsted udsteder grønne obligationer

Ørsted har i dag sikret tilsagn om nominelt EUR 1.350 millioner gennem udstedelsen af grønne obligationer for at finansiere sin globale udbygning af vedvarende energi og sin grønne vækstambition om at nå ca. 50 GW installeret kapacitet i 2030.

Ørsted har afsluttet prissætningen af nye, usikrede grønne seniorobligationer til nominelt EUR 1.350 millioner. Udstedelsen består af en EUR 600 millioner tranche med fast rente, der udløber i 2028, og en EUR 750 millioner tranche med fast rente, der udløber i 2033. Alle obligationer er udstedt som grønne obligationer under Ørsteds ’Green Finance Framework’.

Sammendrag af den nye EUR 600 millioner grønne fastrenteobligation med udløb i 2028:

Nominelt beløb: EUR 600 millioner
Udløbsdato: 14. juni 2028
Kuponrente (fast indtil udløbsdato): 2,250 %
Udstedelseskurs: 99,562 % af nominelt beløb
Noteret på Luxembourg Stock Exchange

Sammendrag af den nye EUR 750 millioner grønne fastrenteobligation med udløb i 2033:

Nominelt beløb: EUR 750 millioner
Udløbsdato: 14. juni 2033
Kuponrente (fast indtil udløbsdato): 2,875 %
Udstedelseskurs: 99,925 % af nominelt beløb
Noteret på Luxembourg Stock Exchange

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke de tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2022 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2022.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Carsten Birkeland Kjær
99 55 77 65
cabkj@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
99 55 90 95
ir@orsted.com

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Desuden leverer Ørsted energiprodukter til sine kunder. Ørsted er det eneste energiselskab i verden med en videnskabeligt baseret målsætning om netto-nuludledning. Målsætningen er valideret af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2022 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 7.016 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2021 en omsætning på 77,7 mia. kr. (10,4 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vedhæftninger