• Aflæs din måler, og se forbrug

    Aflæs din måler, og se forbrug

  • Skal du til at flytte?

    Skal du til at flytte?

  • Se, og betal din regning

    Se, og betal din regning

  • Se priserne på el og gas

    Se priserne på el og gas

  • Er strømmen gået?

    Er strømmen gået?

  • Erhverv

    Erhverv

Spørgsmål og svar om el

Har du spørgsmål til din elaftale, priser, leverandørskift eller andet, finder du svaret her.

​Typiske spørgsmål om el
  • 1. Hvad består elprisen af?

    Kun 13 ud af 100 kr. går til din elleverandør.

    Læs mere om, hvad elprisen består af

  • 2. Hvorfor ændrer elprisen sig?

    De nordiske lande køber og sælger el på elbørsen Nord Pool Spot og på NASDAQ QMX. Udbud og efterspørgsel ændrer sig konstant, og priserne bliver påvirket af mange forskellige ting, der kan være umulige at forudsige:

    • Vejret
      Vejret betyder meget for produktionen af vedvarende energi baseret på vind- og vandkraft. Når det blæser eller regner meget, produceres der meget el baseret på vind- og vandkraft og elpriserne vil ofte falde. Til gengæld stiger de ved vindstille og tørt vejr.

    • Årstiden
      Årstiden er en væsentlig faktor, fordi vi bruger mere el til lys og opvarmning i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, hvor vi har lange, lune og lyse nætter.

    • Den globale klimapolitik
      Klimapolitikken og CO2-kvoterne kan have stor betydning, fordi der – i takt med at vi skal reducere CO2-udledningen – pålægges afgifter på den del af elproduktionen, der foregår ved hjælp af kul, olie og naturgas.

    • Udsving på verdensmarkedet
      Nyheder om krig, terror og naturkatastrofer har også betydning for elprisen, fordi de skaber bekymringer og uro på verdensmarkedet.
  • 3. Hvad er elpris.dk?

    Du har frit valg på elmarkedet og kan selv vælge hvilket elselskab, du ønsker at være kunde hos. På Elpris.dk kan du sammenligne de forskellige priser og produkter og få nemmere ved at finde den elaftale, der passer bedst til dig.

    Hvad kan du på Elpris.dk?

    • Du kan se et aktuelt billede af priser og produkter på elmarkedet i Danmark. Elselskaberne sørger nemlig dagligt for at opdatere oplysningerne. De daglige opdateringer gør det nemt for dig at gennemskue markedet.
    • Du kan sammenligne de forskellige priser og produkter. Når du sammenligner elpriser på Elpris.dk, så husk, at den pris du ender med at betale for dit elforbrug, er sat sammen af flere dele. Og at elprisen er den mindste af dem (under 20 % af den pris, du betaler). Du skal dog være opmærksom på, at nogle selskaber kører med introduktionspriser, der stiger efter en periode.

     

    Se, hvad elprisen består af

  • 4. Hvad skal jeg vide, når jeg vælger elselskab og-aftale?

    Man skal se sig godt for, når man vælger elselskab og aftale - det er ikke altid nok kun at kigge på prisen. Nogle af de gode tilbud er tidsbegrænsede eller indeholder gebyrer, der opvejer rabatten.

  • 5. Hvilken elaftale skal jeg vælge?

    Vi har elaftaler til forskellige behov. Dit valg afhænger af, hvad der er vigtigt for dig. Hvis tryghed i budgettet er væsentligt, kan du bestille en fast prisaftale. Vil du hellere følge markedsprisen og udnytte muligheden for besparelse, når prisen er lav, kan du vælge en variabel prisaftale.

    Se vores elaftaler, og få den aftale, der passer dig

  • 6. Hvordan bliver jeg elkunde hos jer?
    1. Du vælger og bestiller din elaftale. Herefter får du en bekræftelse fra os.
    2. Din aftale hos dit nuværende energiselskab bliver opsagt, og du bliver kontaktet vedrørende en slutaflæsning.
    3. Du modtager el fra den dato, vi har aftalt.

     

    Se vores elaftaler, og få den aftale, der passer dig

  • 7. Hvornår skal jeg betale min elregning?

    Din elregning er opdelt i 4 acontoregninger og en årsopgørelse.

    De 3 acontoregninger vil komme med ca. 3 måneders mellemrum hen over året og er baseret på dit forventede elforbrug. 1 gang om året vil du få en årsopgørelse, som indeholder en opgørelse på dit faktiske forbrug ud fra den aflæsning, som vi har modtaget ved årsaflæsningen.

    Derudover indeholder årsopgørelsen den nye periodes 1. acontoregning.

  • 8. Hvornår får jeg min slutopgørelse?
    Hvis du har meldt flytning i god tid – senest 4 arbejdsdage før du flytter ud – får du din slutopgørelse cirka 2-5 uger efter afmelding.
  • 9. Hvordan får jeg den laveste elregning?
    Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt, hvis elprisen er lav. Men elprisen er ikke alt. Der er flere ting, du selv kan gøre, som vil give dig store besparelser, og du skal også være opmærksom på, at det kun er cirka 20 % af den pris, du betaler, der dækker dit forbrug. Resten er netabonnement, afgifter og transport:

    • Juster på dit nuværende forbrug
      Der er meget at spare ved at ændre på dårlige – og forbrugsmæssigt dyre – vaner. Få 11 gode sparetips.
         
    • Elprisen er kun en lille del af det store hele
      Over 80 % af din elpris dækker transport af din el samt skatter og afgifter til staten. Se, hvad elprisen består af.

     

    Har du elvarme? 

    Hvis du bruger el som opvarmningskilde i dit hjem, er det også en meget stor post på budgettet. Det kan du afhjælpe på 2 måder:

    • Du kan undersøge, om det giver mening at lave energiforbedringer. Ved at supplere elvarmen med en luft til luft-varmepumpe kan der for eksempel være store besparelser at hente. Læs mere om, hvordan du søger tilskud.
  • 10. Bruger jeg for meget el?

    Folk har forskellige energivaner og behov, og det kan derfor være svært at vurdere, om man bruger mere eller mindre el end andre, der har samme forhold og boligstørrelse som en selv. 

    Derfor har vi lavet en beregner, hvor du nemt og hurtigt kan se, om dit elforbrug er højt, lavt eller gennemsnitligt. 

    Test dit elforbrug

  • 11. Hvordan bliver mit elforbrug beregnet?

    Dit netselskab beregner dit forventede forbrug ud fra tidligere års elforbrug på adressen.

    Hvis du er flyttet ind på adressen i løbet af det sidste år, er det en god idé at give dit netselskab besked og få justeret forbruget, hvis dit forventede forbrug afviger væsentligt. Så ved du, at det passer til dig, og du undgår ubehagelige overraskelser på elregningen.

    Du kan også kontakte os og få hjælp til at vurdere dit forventede forbrug baseret på antal beboere, jeres energivaner m.m. Vi kan også hjælpe dig med at indberette dit forventede forbrug til dit netselskab.

  • 12. Jeg tror, min elmåler er gået i stykker. Hvad gør jeg?

    Du kan lave et par simple afprøvninger først:

    • Når elmålerens lille mærke på skiven er forrest ud mod dig, så slå din HFI/HPFI-afbryder og dine sikringer fra.
    • Vent 45-60 sekunder. Måleren skal nu stå helt stille. Kører skiven videre, har den ikke været helt forrest, og så kan der godt gå op til en halv time, før skiven står helt stille, så hav tålmodighed. Hvis målerskiven bliver ved med at dreje, så ring til os. 

     

    Hvis din elmåler ikke lader til at være i stykker, men du alligevel synes, at den kører for hurtigt, så behøver det ikke være måleren. Overvej først, om jeres vaner har ændret sig. Måske er I blevet flere i familien – eller en af jer er på orlov, har barsel, er blevet ledig eller har fået hjemmearbejdsplads.

    Tjek dit energiforbrug med vores forbrugsberegner

  • 13. Hvordan aflæser jeg min elmåler?

    Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal aflæse elmåleren, skal du kontakte dit netselskab, som kan hjælpe dig videre.

    Det er også netselskabet, du skal kontakte, hvis du har glemt at aflæse måleren og gerne vil give aflæsningen nu. Selvom du har glemt at aflæse, kan det altid betale sig at give dit netselskab en korrekt aflæsning, så dit fremadrettede forbrug og dine acontoregninger stemmer overens med dit faktiske elforbrug.

    Se, hvordan du afgiver din aflæsning

  • 14. Hvad gør jeg, hvis jeg skal flytte?

    Det er vigtigt, at du giver os besked i god tid. Ellers risikerer du at betale for den nye beboers forbrug. Giv os besked tidligst 2 måneder og senest 4 arbejdsdage før flytningen.

    Aflæs din måler og giv os besked om:

    • Aflæsningen og aflæsningsdatoen.
    • Flyttedatoen.
    • Den nye adresse.

    Du modtager en slutopgørelse cirka 14 dage efter flyttedatoen.

    Meld flytning

  • 15. Jeg kan ikke aflæse min måler den dag, jeg flytter - hvad skal jeg gøre?
    Du skal aflæse din elmåler så tæt på flyttedatoen som muligt, og indberette din aflæsning til os.
  • 16. Skal jeg betale den acontoregning, der dækker perioden efter jeg er flyttet?
    Ja, da du altid bliver opkrævet hver 3. måned. Dette vil efterfølgende blive reguleret på slutopgørelsen.    
  • 17. Jeg har glemt at melde flytning - hvad skal jeg gøre?
    Skynd dig at ringe til os, så hjælper vi dig. Som udgangspunkt hæfter du for forbruget i din gamle bolig, indtil vi har registreret din flytning.
  • 18. Kan jeg få tilskud til energiforbedringer?

    Ja, du kan få et kontant tilskud af os til en række energiforbedringer af dit hus, for eksempel varmepumpe, naturgasfyr, solvarme, pillefyr med mere. 

    Men du skal søge om tilskuddet, inden du går i gang. Du får svar fra os i løbet af 5 arbejdsdage.

    Søg om tilskud og kom godt i gang

  • 19. Hvordan får jeg el til nybyggeri?
    Først skal du vælge en elleverandør, og dernæst skal du kontakte en autoriseret elinstallatør. Han sørger for alt det praktiske. Så snart du har fået installeret en måler og fået forbundet byggeriet med forsyningsnettet, vil du begynde at få strøm. 

    Har du brug for strøm til f.eks. en byggeplads, kan vi levere strøm midlertidigt. Du betaler ikke tilslutningsbidrag for at få midlertidig strøm, men du skal betale for den fysiske tilslutning og for at få den fjernet igen.
    Bemærk: Nogle byggefirmaer betaler denne del og for den strøm, der bruges mens der bygges. Det aftales med det enkelte byggefirma, og er en del af kontrakten.
  • 20. Bruger jeg for meget strøm?
    Det kan være svært at vurdere, om man bruger mere eller mindre strøm end andre, der har samme forhold og boligstørrelse som en selv. Derfor har vi lavet en beregner, hvor du nemt og hurtigt kan se, om dit forbrug af strøm er højt, lavt eller gennemsnitligt.

    Find ud af, om der er penge at spare