Hvad betyder et eventuelt salg af Ørsted for dig?

Bare rolig! Din pris og aftale ændrer sig ikke, fordi vi overvejer at sælge vores el- og gasforretning. Alt fortsætter fuldstændig, som det plejer.

I vores vilkår fremgår det tydeligt, at vi ikke bare kan ændre i fx priser, uden at vi har en utrolig god grund til det – fx inflation. Som kunde er du derfor ”godt beskyttet”. Vælger en ny ejer at ændre i prisen eller i dine øvrige vilkår, vil du altid få besked i god tid, inden en eventuel ændring træder i kraft.

Spørgsmål og svar
  • Får jeg mine regninger, som jeg plejer?
    Ja. Alt fortsætter som det plejer. Vi planlægger ingen ændringer som følge af, at vi overvejer at sælge.
  • Hvornår vil et salg træde i kraft?

    Et eventuelt salg ligger et stykke ude i fremtiden. Vores bestyrelse forventer først at beslutte et eventuelt salg i første halvår af 2019.

    Herefter vil der gå mellem 6-12 måneder, inden salget gennemføres. Den nye ejer vil derfor formentlig først kunne fortælle noget om eventuelle ændringer i dine vilkår om tidligst ét år. Og du vil altid blive ”varslet” i god tid, inden en eventuel ændring træder i kraft.

  • Kan I virkelig bare sælge mig til nogle andre? Jeg har jo aktivt valgt at være kunde hos Ørsted

    Vælger vi at sælge, så er både medarbejdere og kunder en del af salget og vil derfor blive overdraget til den nye ejer. Men den nye ejer vil alt andet lige være interesseret i, at du som kunde mærker så lidt til salget som overhovedet muligt.