Hvordan får jeg reduceret elafgift?

Hvad betyder det i kroner og øre?

Fra den 1. maj 2018 bliver din elafgift beregnet efter følgende satser, hvis du har ret til reduceret elafgift:

  • Forbrug op til 4.000 kWh/år – 91,40 øre uden moms.
  • Forbrug over 4.000 kWh/år – 25,70 øre uden moms.
    (besparelse: 65,70 øre/kWh).

Opfylder din bolig kravene?

Er el din primære opvarmningsform til din helårsbolig, og opfylder den betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), kan du skære toppen af elafgiften på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året. 

Sådan ansøger du

  • Tjek, at du har: Jordvarmeanlæg, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller ganske almindelig elvarme.
  • Tjek, at du ikke allerede har reduceret elafgift. I så fald vil det stå på din regning.
  • Tjek, at din bolig er registreret i kommunens BBR-register som helårsbolig og med el som primær form for opvarmning. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl.
  • Download BBR-skema til registrering af reduceret elafgift og udfyld det.
  • Send skemaet til din kommune. Din kommune skal bekræfte, at din bolig opfylder kravene for reduceret elafgift, og fra hvilken dato kravene er opfyldt.
  • Send skemaet retur til os, når kommunen har bekræftet det.

Når vi har registeret det i vores system, vil du få reduceret din elafgift.

Har du ændret opvarmningsform?

Husk at give os besked, hvis du skifter til en anden form for opvarmning.