Opvarmning af vand

Lange bade eller hurtige, kolde gys?

Hvor stor en del af din varmeregning går til at opvarme vand? 

En familie på fire i en bolig med naturgas, bruger i gennemsnit (4x73 m3) 292 m3 på at opvarme vand. Er det samlede naturgasforbrug på eksempelvis 1.700 m3, svarer det til, at opvarmning af vand udgør 17 % af det samlede naturgasforbrug.

 Opvarmningsform  Pr. person om året 
 Elvarme  850 kWh
 Naturgasforbrug  73 m3
 Fjernvarmeanlæg

 850 kWh

 Vandforbrug til bad (40˚C varmt vand)    
 Brusebad (5 minutter) med sparebruser  Ca. 30-40 liter  
 Karbad  Ca. 125 liter

En varmepumpe kan spare dig for meget

Producerer du varmt vand via en varmepumpe anvendes kun ca. 1/3 del af energien.
En familie på 4 kan derfor spare 6 kWh pr. døgn eller 2.190 kWh pr. år, svarende til 4.500 kr. årligt!

Der findes 2 typer vandvarmere

  1. En elbaseret gennemstrømningsmodel er god til mindre behov for varmt vand, for eksempel på gæstetoilettet. Derimod egner den sig ikke til sommerhuse, der ikke opvarmes om vinteren. Den kan ikke afkalkes og har kort levetid, til gengæld er varmetabet lavt.


  2. En almindelig model, som kan bruge energi flere gange på det samme vand, egner sig til større behov for varmt vand, for eksempel køkken og brusebade i familieboligen. Er der intet vandforbrug, bruger den kun energi til varmetabet.

    Begge vandvarmere bruger stort set den samme mængde energi.

Det gør ikke
den store forskel,
om du har en
ny eller gammel elvandvarmer.