STØTEK

Konkurrencedygtig med klimarigtig energi

Den danske virksomhed STØTEK producerer energieffektive støberiovne, primært til automobilindustrien.

Konkurrencedygtige

Brugen af Dansk Havvind og Bionaturgas fra Ørsted understreger STØTEKS fokus på bæredygtighed og miljøhensyn og er med til at gøre virksomheden mere konkurrencedygtige.

70 % mindre CO2-udledning 

I Vojens producerer virksomheden STØTEK doseringsovne til aluminium, baseret på en helt særlig teknologi, der gør ovnene unikke. Nichevirksomheden er leverandør til mange af verdens store bilmærker, hvor ovnenes energieffektivitet og doseringsteknologi skaber store besparelser for kunderne. Helt op til 70 procent mindre CO2-udledning i forhold til konkurrerende produkter.

Avanceret teknologi og energieffektivitet går hånd i hånd

Vi vil være den foretrukne leverandør på vores område, ikke nødvendigvis den billigste. Det er vores mission at spare på klodens ressourcer, og det er også vigtigt for vores omverden, at vi ikke udleder mere CO2 end nødvendigt. For vores kunder i automobilbranchen handler det om at nedbringe vægten på bilerne og sikre, at de kører så energieffektivt som muligt og at der udledes et minimum af CO2 i produktionsprocessen. Og det er hele den kæde, vi er en del af. Med vores teknologi kan kunderne for eksempel fremstille meget lettere konstruktioner.

CFO Per Høegh, STØTEK A/S 

Ørsted leverer hele pakken

Vi har valgt Ørsted som leverandør, da vi her får hele pakken, både el og naturgas og har mulighed for at vælge klimarigtige løsninger i form af Dansk Havvind og Bionaturgas, som vi – og vores kunder – efterspørger.

CFO Per Høegh, STØTEK A/S 

Fra naturgas

Til ovnproduktionen i Vojens varmebehandles aluminium i store centerovne, der drives af naturgas. 

Bionaturgas

Efter overgangen til Bionaturgas forventer STØTEK at kunne forbedre deres grønne regnskab med en årlig besparelse235 tons C02.

Ørsted kan hjælpe!

Ønsker I også at skrue ned for CO2 udledningen på jeres grønne regnskab eller vil I blot støtte udviklingen af klimarigtig energi? Så kan Ørsted hjælpe.