Partnerskab med KMD

Klimavenlig IT positionerer KMD

Vi fandt et par millioner i datacentret
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder med afdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg. KMD havde tilbage i 2009 en målsætning om at finde energibesparelser på 17 % inden for en femårig periode. Blandt andet ved hjælp af Energy Management fra Ørsted blev den ambitiøse målsætning mere end indfriet, da det samlede energiforbrug i 2013 endte med en reduktion på 28%.

Jagten på besparelser
Første opgave for KMD var i samarbejde med Ørsteds energirådgivere at screene for potentielle energibesparelser – fortrinsvis indenfor ventilation, køling, varme og belysning. Det arbejde resulterede i 79 konkrete besparelsesprojekter, hvoraf det ene var en optimering af kølingen i KMD’s datacentre. Alene dette projekt har ført til en besparelse på over 1,3 millioner kWh om året. Samlet set har KMD siden 2008 fundet energibesparelser på 8.608.213 kWh – det svarer til 28,1% af KMD’s samlede energiforbrug i 2008 – eller til det årlige forbrug i mere end 1.600 parcelhuse.

Markedet efterspørger bæredygtige løsninger

Klimabevidsthed er en integreret del af dagsordenen for både virksomheder og offentlige myndigheder. Vores fokus på vedvarende energi og energibesparelser giver rigtig god mening – både for vores kunder og for vores bundlinje.

Eva Berneke, administrerende direktør i KMD

Hør, hvordan KMD har sparet 8,6 mio. kWh gennem energieffektivisering.

Meget mere end energibesparelser

Et klimapartnerskab mellem KMD og Ørsted har ført til, at der er kommet mere fokus på bæredygtighed og miljø. KMD aftager nu strøm fra havmølleparken Horns Rev 2, svarende til det samlede elforbrug samt CO2-kvoter i forhold til det samlede varmeforbrug.

Om samarbejdet

  • Energiforbruget er reduceret med 8,6 millioner kWh over 5 år
  • CO2-udledningen er reduceret med 5.400 tons
  • KMD aftager strøm fra havmølleparken Horns Rev 2 svarende til det samlede elforbrug og CO2-kvoter i forhold til det samlede varmeforbrug
  • Rådgivning omkring indkøb af el.

Har I spørgsmål 

eller vil I høre mere?

Ring på 99 55 35 00

Vi svarer
mandag-torsdag 9-16 
fredag 9-15