Tilskud til energiforbedringer

Har jeres virksomhed et stort varme- eller elforbrug, så kan der være mange penge af spare ved at foretage energiforbedringer.

Hvis I planlægger at lave energiforbedringer i virksomheden, der vil spare jer for over 100.000 kWh om året, så kan Ørsted give jer en kontant håndsrækning. I henhold til Energiselskabernes Energispareindsats kan Ørsted yde tilskud til jeres energiforbedring, og derved bliver udgiften hurtigere betalt hjem.

I kan spare på energien til opvarmning ved at efterisolere bygningen, udskifte jeres vinduer eller skifte jeres varmeinstallation til en mere energieffektiv varmeinstallation. Et nyt gasfyr, pillefyr eller varmepumper kan være en miljøvenlig erstatning.

Der er mange penge at spare ved at udskifte jeres nuværende belysning til moderne LED-belysning eller energiforbedre jeres ventilationsanlæg. Ved at optimere eller udskifte jeres produktionsudstyr eller serverrum, kan I yderlige nedbringe jeres elforbrug.

Tjek, om der er penge at hente, før I går i gang

I kan få et kontant tilskud til energiforbedringer i virksomheden. I skal bare huske at søge om tilskud hos os, inden I går i gang. Vi kan nemlig ikke give tilskud til energiforbedringer, der allerede er sat i gang.

Husk!

Søg om tilskud inden I går i gang med energiforbedringer

Det skal I vide, før I søger

  • I kan ikke få tilskud til nybyggeri.
  • I må gerne indhente tilbud på energioptimeringen, men ikke indgå aftale med installatør, leverandør etc. eller indkøbe materiale, før I har modtaget tilsagn fra os.
  • I kan kun ansøge om tilskud til den samme energiforbedring hos ét energiselskab.
  • Når I har modtaget tilsagn på jeres ansøgning, har I 6 måneder til at udføre arbejdet og indsende dokumentation til os.
  • Tilskuddet udbetales som et engangstilskud når energiforbedringen er implementeret.

Vær opmærksom på

  • Ved udskiftning af ruder, er det alle ruder, der skal skiftes.
  • Søger I som håndværker for en kunde udbetales tilskuddet direkte til kunden.
  • Olie- gas- og biokedler samt varmepumper skal opsættes af autoriseret installatør.

Før vi kan udbetale tilskuddet, skal I sende en kopi af jeres faktura til os.

Vil I hjælpe jeres kunder med at få tilskud for energibesparelser?

I kan indgå samarbejde med os om at søge tilskud på vegne af jeres egne kunder